Praksisformer i almen praksis

Almen praksis er organiseret på forskellige måder. Der findes både almindelige praktiserende læger og udbuds- og regionsklinikker. Her har vi samlet de mest centrale praksisformer.

Der er mange overvejelser ved valg af praksisform. Brug siden som inspiration, og tag ellers fat i dine sparringspartnere og rådgivere. Du kan selv vælge, om praksis skal drives som en personligt ejet virksomhed eller som et alment lægeselskab.

Praksisformer

En enkeltmandspraksis, også kaldet solopraksis, er en praksis, der drives af én læge eller ét alment lægeselskab uden fællesskab med andre læger om patienter og økonomi.


Du har mulighed for at drive en enkeltmandspraksis i personligt regi eller i selskabsform, og hvis du ønsker også med et holdingselskab.

En kompagniskabspraksis er en praksis, der drives af to eller flere læger og/eller almene lægeselskaber, der har fælles patientkreds, økonomi, lokaler og personale.

Ejerskabet til et interessentskab kan både være personligt eller via et selskab. Driver du praksis i et interessentskab laver du en interessentskabskontrakt, der regulerer samarbejdet. Hvis du har en praksis i selskabsform reguleres samarbejdet i vedtægter og ejeraftale (anpartshaveroverenskomst).

Læs mere om etablering af kompagniskab i almen praksis her.

  • Samarbejdspraksis drives i samarbejde mellem flere enkeltmands- og/eller kompagniskabspraksis.
  • De enkelte deltagere har hver deres patienter.
  • Indtægter deles ikke, men hver deltager driver sin egen selvstændige forretning.
  • Udgifter til lokaler, personale, indkøb mv. deles af deltagerne.

 

Et omkostningsfællesskab I/S for en samarbejdspraksis ville være, at to eller flere læger er enige om at dele udgifterne til lokaler og personale. Det aftales i en samarbejdspraksiskontrakt, hvordan samarbejdet i omkostningsfællesskabet skal være, herunder omkostningsfordelingsmodellen.

Læs mere om etablering af samarbejdspraksis i almen praksis her.

En delepraksis er et kompagniskab, hvor der er flere læger, end der er lægekapaciteter. Etablering af en delepraksis, fx fire læger til tre lægekapaciteter, kræver altid Samarbejdsudvalgets tilladelse.

Tilladelse til delepraksis kan meddeles, hvor den praktiserende læge på grund af kronisk sygdom eller alvorlig sygdom i nær familie har brug for aflastning.

Delepraksistilladelse kan endvidere meddeles, såfremt den praktiserende læge stiller sin arbejdskraft til rådighed for andre faglige funktioner, så som undervisning, konsulentarbejde eller fagpolitisk arbejde i minimum 6 timer pr. uge.

Delepraksistilladelsen er en personlig ordning.

Læs mere om tilladelse til udvidelse af praksis eller etablering af delepraksis her.

Her stiller regionen en klinik til rådighed for den praktiserende læge. Lægen ser sine patienter og modtager honorar efter PLO’s overenskomst ligesom alle andre praktiserende læger. En del af indkomsten betales til regionen for at dække omkostningerne til driften, mod at regionen sørger for lokaler og aflønner klinikkens øvrige personale. Aftalen garanterer, at lægen kan overtage driften af klinikken, hvis lægen har lyst til det.

Der er ikke nogen begrænsninger for, hvor længe lægen kan drive en licensklinik, og overtagelse af klinikken på sædvanlige ejervilkår vil ske efter aftale med regionen. En licensklinik er eksempelvis en oplagt mulighed for to eller flere speciallæger i almen medicin, der overvejer at starte en kompagniskabsklinik sammen. De kan, gennem etableringen af en licensklinik, prøve livet som kompagnoner af, inden de sammen investerer i en fælles klinik. Interesserede speciallæger i almen medicin kan kontakte de regionale PLO-kontorer.

Særlige forhold for lægedækningstruede områder

Overenskomst om almen praksis, OK22, giver i overenskomstens § 13, stk. 5, desuden mulighed for, at praksis i lægedækningstruede områder (LTO) ret til etablering af delepraksis i op til seks år. Denne ret gælder både eksisterende og nyetablerede praksis.

Læs mere om særlige forhold for lægedækningstruede områder her.

Driver du din praksis i personligt regi (og altså ikke i selskabsform), indebærer det bl.a., at:

  • Du og din virksomhed er én og samme juridiske enhed.
  • Din privatøkonomi og virksomhedsøkonomi skal holdes adskilt.
  • Du hæfter personligt for virksomhedens forpligtelser.
  • Du har mulighed for opsparing i virksomhedsskatteordningen.
  • Du kan relativt hurtigt afvikle din gæld i virksomheden.
  • Overdragelse af virksomheden beskattes – dog er der mulighed for opsparing af gevinsten i virksomhedsskatteordningen, forudsat den fortsættes.​

Driver du praksis som et anpartsselskab, indebærer det bl.a., at:

  • Du og anpartsselskabet er to selvstændige juridiske enheder.
  • Din privatøkonomi og selskabets økonomi skal holdes adskilt.
  • Indskudskapital for et anpartsselskab er minimum 50.000 kr.
  • Der er særlige krav til årsrapporten.
  • Der er en del juridiske formkrav til fx vedtægter, krav om afholdelse af generalforsamling m.m.
  • Hæftelse i anpartsselskab er begrænset (dog kræver banken ofte privat selvskyldnerkaution (sikkerhed) for selskabets gæld).
  • Hæftelsen ligner derfor hæftelse ved personlig drevet virksomhed.
  • Læger, der driver praksis i selskabsform, er personligt forpligtede efter overenskomstens almindelige regler.
  • Mulighed for opsparing i selskabet efter særlige regler.
  • Gevinst ved salg af praksis beskattes i selskabet efter reglerne om selskabsskat.
  • Selskabet kan opretholdes efter salg af virksomheden.

Sammenfatning

Som du kan se, er der mange overvejelser ved valg af praksisform og virksomhedsform. Derfor tag fat i dine sparingspartnere og rådgivere, og brug ovenstående som inspiration.

Ovenstående tekst er udarbejdet af advokat Michael Fuchs fra Michael Fuchs advokatfirma i efteråret 2017. Artiklen bygger også på Håndbog om køb af lægepraksis af Michael Fuchs, Gitta Trier, Troels Løvschall, Sten Peters, 1. udg. 2013, s. 87 ff.

Siden oprettet 3. november 2022