Gå til indhold

Tidligere indsats mod børn og unges mistrivsel letter også presset i psykiatrien

Der er ikke et quickfix for sundhedsvæsenets udfordringer eller for børn og unges mistrivsel – men med en tidligere indsats mod mistrivsel kan vi hindre indlæggelser og lette presset på psykiatrien.

Af Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen og Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær i Red Barnet – begge medlemmer af Sundhedssektorens Prioriteringsråd
Bragt i Information 28. juni 2023

Sundhedsvæsenet er under pres; mangel på sundhedsprofessionelle og flere patienter med komplicerede sygdomsforløb bidrager desværre til, at for mange venter på at komme til.

For børn og unge, der mistrives, har vi et særligt ansvar. Både for de børn, der har brug for behandling, og hvor ventetiden stjæler børnenes barndom. Men også for de alt for mange unge, der mistrives. Og hvor der er risiko for, at mistrivslen udvikler sig til psykiske lidelser.

Den stigende mistrivsel blandt børn og unge er et problem, og årsagerne er mange og brogede. Men fælles for alle børn og unge, der mistrives, er, at der er behov for hurtig handling. Sidste år levede 73.220 børn og unge med en psykiatrisk diagnose. Psykiske lidelser kan som anden sygdom ramme, uden at man kender årsagen. En del af tilfældene, hvor mistrivsel udvikler sig til psykiske lidelser, kunne være undgået ved en tidlig indsats.

En ny analyse fra Lægeforeningen anslår, at en tidlig indsats mod mistrivsel kan forhindre en væsentlig del af de næsten 4.000 årlige indlæggelser i børne- og ungdomspsykiatrien. En tidlig indsats kan både skåne børn og unge fra at blive så dårlige, at de ender med at blive indlagt, og samtidig lettes presset på psykiatrien, som kan bruge kræfterne på de øvrige patienter.

Det kræver indsatser i to spor. Et, hvor vi styrker psykiatrien, så dem med behov for behandling kommer hurtigere til, og et spor, hvor vi forebygger, hvor forebygges kan. I den forbindelse er det helt afgørende at styrke de trygge og inkluderende fællesskaber for børn og unge. Vi ved, at oplevelsen af at være en del af et fællesskab er en af de allervigtigste beskyttelsesfaktorer i forhold til at modvirke mistrivsel.

Så er der behov for en særlig opmærksomhed på de børn og unge, der i forvejen lever i udsatte positioner, da der er øget risiko for, at disse børn kan komme til at leve et voksenliv med psykisk sygdom.

I psykiatrien mangler der fagpersonale til at opspore og udrede psykisk mistrivsel. Men selv om problemerne ikke kan løses med snuptagsløsninger, er der gevinster at hente ved at sætte tidligt ind. Dels fordi vi på sigt kan spare ressourcer i et belastet sundhedsvæsen. Men først og fremmest fordi vi kan skabe bedre børne- og ungeliv.