Forebyggelse er det bedste middel mod det pressede sundhedsvæsen

Det er bedre at forebygge end at helbrede. Sådan lyder et kendt ordsprog – og det rummer en tilgang, som giver stadig mere mening i disse år, hvor vi for alvor bliver konfronteret med, hvor presset sundhedsvæsenet er mange steder.

Derfor er det også glædeligt, at politikerne på Christiansborg har taget hul på diskussionerne om en forebyggelsesplan rettet mod børn og unge. For hvis vi som samfund sår frøene til en sund livsstil uden røg, nikotin og alkohol i de yngste generationer, så vokser de op med et sundere afsæt til voksenlivet og får mindre behov for sundhedsydelser.

Men vi har også brug for at tænke forebyggelse endnu bredere og inddrager initiativer, der både forebygger og tager skavanker i opløbet – også for os, som er voksne i dag.

Mangel på sundhedsprofessionelle og det faktum, at der kommer flere ældre og flere patienter med kroniske og komplicerede sygdomme, er en enorm udfordring i de kommende år. Udsigten til et sundhedsvæsen i balance er svær at få øje på, hvis ikke vi får reduceret behovet for behandling helt generelt.

Vi kommer ikke uden om at tage den svære debat og ditto beslutninger om, hvad sundhedsvæsenet kan og skal lave i fremtiden. En analyse fra Lægeforeningen anslår, at vi i 2030 får behov for 40.000 ekstra ansatte i sundhedsvæsnet, hvis vi skal levere behandling på det niveau, vi har i dag, og blot fortsætter gængs praksis.

Det siger sig selv, at det ikke kan lade sig gøre at rekruttere så mange. Så derfor skal vi sætte ind, inden flere får behov for behandling. Vi skal forebygge.

Som medlemmer af Sundhedssektorens Prioriteringsråd er vi enige om, at der er store gevinster for den enkelte, for sundhedsvæsenet og for samfundsøkonomien, hvis vi forebygger langt mere end i dag.

Et konkret eksempel: rygsmerter. Hvert år er smerter i lænd og ryg medvirkende årsag til op mod 80.000 akutte indlæggelser – og her er der en større del af patienterne med kort eller ingen uddannelse. En betydelig del af disse indlæggelser kunne være undgået med forebyggelse, men træning på arbejdspladsen og hæve-sænkeborde er typisk tiltag, som personer med ingen eller kort uddannelse ikke har adgang til.

En analyse fra Lægeforeningen viser, at vi ved at forebygge mere, kan reducere op mod 50.000 indlæggelser årligt. Altså ved at styrke den generelle folkesundhed og foregribe nogle af de årsager, der fører til livsstilssygdomme, kan vi lette presset på landets hospitaler betragteligt.

Forebyggelse er jo ikke nogen ny ting – ordsproget i indledningen er gammelt, og så sent som i 2022 foreslog 71 organisationer, vores inklusive, da også en folkesundhedslov i stil med den, de har Norge. Det vil indebære, at man systematisk tænker sundhedsfremme og forebyggelse ind i lovgivning, også for områder, som ikke handler om sundhedsvæsnet. 

Det kan blandt andet handle om, at flere får bedre mulighed for at leve et sundt liv med motion, bevægelse og mental trivsel. Fysisk aktivitet og mental trivsel er nogle af de faktorer, som har størst betydning for både den individuelle sundhed og folkesundheden generelt.

En af udfordringerne ved forebyggelse er som bekendt, at det ikke altid er det område, der bruger ressourcerne på at forebygge, som høster gevinsten. Ofte kommer effekten jo først efter flere år. Sætter børnehaven eller vuggestuen ind for at forebygge social ulighed i sundhed ved f.eks. at sikre sunde måltider, vil det være skoler, sundhedsvæsen, kommuner og samfundet, der udover barnet selv får de langsigtede gevinster. Mens det er institutionen og det kommunale budget, der skal afsætte ressourcerne.

Det skal kunne betale sig at investere i at forebygge sygdom og indlæggelser – både menneskeligt og økonomisk. I dag er det især regionerne, der har incitament til at investere i at forebygge indlæggelser, og med det stigende pres på hospitalerne har regionerne taget konkrete initiativer, som understøtter evnen til at forebygge og behandle sygdom uden for hospitalerne. 

Det gælder f.eks. plejehjems- og botilbudslæger, udkørende paramedicinere, hotlines for almen praksis og senest hospitalets 72-timers behandlingsansvar.

En folkesundhedslov vil hjælpe med at løfte folkesundhed og sundhedsfremme ind på områder, som vi ikke normalt forbinder med forebyggelse. I Norge har folkesundhedsloven sikret fokus på folkesundhed i alle politikker. Samme fokus savner vi i Danmark, så disse vigtige indsatsområder ikke bliver sat til side til fordel for mere kortsigtede indsatser eller helt bliver undladt. 

Forebyggelse er den bedste løftestang, vi har, for et sundhedsvæsen i balance. Både fordi forebyggelse løser en del af det nuværende problem i det pressede sundhedsvæsen, og fordi forebyggelse kan mindske den ulighed i sundhed, vi har i Danmark.

Vi kan alle tage et ansvar for at forebygge. Indsatserne kan bredes ud, og såvel arbejdspladser, sportsklubber og øvrige dele af civilsamfundet kan få en rolle. 

Men det er helt nødvendigt, at man fra politisk side holder fast i og insisterer på, at der skal arbejdes systematisk med forebyggelse på alle niveauer, hvis vi for alvor skal udbrede forebyggelse og skabe balance mellem antallet af sundhedsprofessionelle og efterspørgslen efter sundhedsydelser.

Rådet er etableret på initiativ af Lægeforeningen, men er et selvstændigt råd, som selv definerer sine opgaver og kan iværksætte analyser og undersøgelser. 

Sundhedssektorens Prioriteringsråd drøfter forskellige veje til at opnå balance mellem sundhedssektorens opgaver og sundhedspersonalets arbejdskraft. Rådets arbejde skal bidrage til debatten om sundhedsvæsenets ressourcer ved at komme med oplæg, idéer og anbefalinger til inspiration for beslutningstagere og forventningsafstemning med befolkningen om, hvilke opgaver sundhedsvæsenet kan løse. Rådet vil præsentere sine anbefalinger i starten af 2024.