Lægeforeningen om sundhedsreform: Patienterne skal tilbydes ensartet, høj kvalitet i alle landets kommuner
Debatindlæg af Camilla Noelle Rathcke, formand for Lægeforeningen
Bragt på Sundhedsmonitor den 4. april 2022
I et samfund som det danske kan man med rette forvente, at man får de samme sundhedstilbud fra det offentlige, når man har brug for det - uanset hvor man bor. Sådan er det desværre ikke i dag i eksempelvis de nære og kommunale sundhedstilbud.
Men det handler om at se fremad og ikke om kritik af forskellige kommuner, som det ser ud i dag. Emnet fylder meget i mange kommunalbestyrelser, og der arbejdes på kvaliteten mange steder. Det er også sådan, at nogle kommuner har bare bedre forudsætninger end andre for at levere høj kvalitet qua kommunens størrelse, geografiske placering og mulighed for at tiltrække de rigtige kompetencer. Det handler ikke kun om kommunestørrelse men også om de forskellige fagligheder, man har til rådighed.
Men vi skal have gjort op med de uens tilbud, den varierende kvalitet og den ulighed, det skaber. Ingen patienter skal risikere et ringe tilbud, blot fordi de bor i en ”forkert” kommune, og adgang til kvalificeret behandling i kommunalt regi bør ikke afhænge af, hvilket postnummer man bor i. Nogle af de mennesker, der får de mindst kvalificerede tilbud, er dem, som har allermest brug for hjælp af høj kvalitet.
Store ambitioner vil tage tid at komme i mål med
Patienterne skal tilbydes ensartet, høj kvalitet i de nære og kommunale sundhedstilbud, uanset hvor i landet de bor. Det er ikke noget, der er på plads i morgen, men en proces, der vil tage tid at nå i mål med. Vi skal starte et sted, men forandringen vil tage tid at komme i mål med. Og for at nå i mål med ambitionerne, kræver det også en kvalitetsplan, som skal sikre, at hvert enkelt sundhedstilbud bliver tydeligt beskrevet. Hvad indeholder sundhedstilbuddet, og hvilke kompetencer skal personalet have for at levere den fornødne kvalitet. Kvalitetsplanen skal også fastlægge, hvor mange borgere, der skal til for at opretholde kompetencerne og kvaliteten af tilbuddet. Det, som borgerne oftest har brug for, eksempelvis almindelig genoptræning, skal kunne varetages af alle kommuner. Mere specialiserede opgaver, som færre borgere i hver kommune, har behov for tilbud om, både kan og skal varetages i et samarbejde på tværs af flere kommuner. Hjerneskaderehabilitering er et eksempel på dette.
Alt dette skal sikres i aftalen om sundhedsreformen – og derfor er det også helt afgørende, at de nødvendige ressourcer følger med kvalitetsplanerne for at sikre et reelt kvalitetsløft, for ellers lader vi kommunerne – og i sidste ende patienterne, borgerne – i stikken.
Sammenhæng og kvalitet til alle
Regeringen har i sit udspil foreslået, at patienter med kroniske lidelser i hele landet på baggrund af en national kvalitetsplan skal have behandling af høj kvalitet i de kommunale tilbud. Det er et godt udgangspunkt at arbejde videre fra, men vi er som samfund nødt til at have ambitionen om, at vi over tid sikrer ensartet, høj kvalitet til alle patienter i alle nære og kommunale sundhedstilbud. Det skal ikke kun gælde for patienter med kroniske lidelser, men også patienter i kommunale sundhedstilbud som f.eks. patienter, der modtager genoptræning, borgere, der er i misbrugsbehandling eller er en del af tilbuddene i socialpsykiatrien.
Mange læger oplever, at der er store forskelle i kvalitet og indhold fra kommune til kommune, og i hvordan patientens forløb fungerer på tværs af sektorer. Det er trist at skulle udskrive en patient, hvis man ved – eller måske ikke ved – om han i sin hjemkommune får det nødvendige tilbud i det videre forløb. Hvis vi reelt skal skabe sammenhæng for patienten - også i kvaliteten af et tilbud, der sættes i gang på et sygehus og afsluttes i kommunen - så skal vi også kunne stille forpligtende krav til kvaliteten i hvert led i kæden.
Kvalitet og ressourcer følges ad
Lægeforeningen har længe efterlyst bindende nationale kvalitetsplaner på alle sygdomsområder, hvor opgaverne ligger kommunalt, eller hvor patienterne har forløb på tværs af sektorer. Det skal højne og ensarte kvaliteten. Vi mener, at Sundhedsstyrelsen skal forpligtes til og have hjemmel til at lave og sikre kvalitetsplanlægning for og i det nære sundhedsvæsen. Det betyder også, at man fra Sundhedsstyrelsens side skal have musklerne til at gribe ind, hvis en kommune ikke lever op til en fastlagt standard. På sygehusene har Sundhedsstyrelsen mandat til at stoppe behandling, hvis den ikke er i orden. Det skal de også have på det kommunale område.
Men det er også afgørende, at de nødvendige ressourcer følger med kvalitetsplanerne for at sikre, at den enkelte kommune kan levere ensartet, høj kvalitet til patienterne. Der vil være behov for kompetenceudvikling af personalet nogle steder, andre steder behov for at rekruttere det fagpersonale, man har behov for, eksempelvis fysioterapeuter og ergoterapeuter. Det koster også fra nationalt hold at sikre en igangsættelse af kvalitetsplaner alle steder - ligesom det koster at ruste kommuner til at varetage flere tilbud i takt med demografiens udvikling.
Nu skal der leveres ens, høj kvalitet til patienterne
Vi ser for os, at regeringen skal sætte gang i en proces, hvor Sundhedsstyrelsen skal beskrive det faglige indhold og de rammer for kompetencer og faglighed, der er nødvendige i de enkelte typer tilbud. Ligesom Sundhedsstyrelsen skal gives muskler til at følge op på, om de tilbud, der er eller etableres, lever op til den kvalitetsmæssige ramme. Alle kommunale sundhedstilbud skal have en kvalitetsstandard, men det er ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden – det er en proces, der vil tage år. Derfor skal der også laves en plan for, hvilke sundhedstilbud, man indleder med. Og så kunne man passende se på, hvor mange sundhedsopgaver, der løses i regi af serviceloven og løfte dem over i sundhedsloven.
Vi har alle en interesse i, at der leveres ensartet, høj kvalitet til patienterne uanset, hvor de bor. Det bør sundhedsreformen – og i sidste ende regeringen og Folketinget - kunne levere på.