Gå til indhold

E-læring for praksispersonale

Nu kan du gå på kursus uden at skulle møde op!

E-læring for praksispersonale er en række 3-timers fleksible kursustilbud, som ”står alene” i den forstand, at de er selvstændige og afsluttede kurser, der ikke kræver, at du fysisk møder op til et kursus. Du kan tage kurserne, når og hvor det passer dig, hvis du har en computer med internetforbindelse og en personlig e-mail-adresse. Og du kan gå til og fra undervejs.

Vi starter serien med to emner, hhv. stofskiftelidelser (thyroidea) og osteoporose. Kurserne er af typen ”Almen Update”, dvs. at du får opgraderet din grundlæggende viden og kompetencer, så du bliver klogere på behandlingen og kan hjælpe med opsporing og vejledning af patienter. Du vil få øget din selvstændighed i dine konsultationer og vil dermed kunne aflaste lægen.

Kurserne består af 3 x 60 minutters moduler, hvilket svarer til et halvdagskursus. Undervisningen er afvekslende og består af videoindslag, powerpoint-præsentationer med speak, interaktive opgaver, quizzer, afsluttende cases m.m.

Læs mere om e-læringskurserne i de to bokse her på siden og udfyld formularen nedenfor, hvis du er interesseret. Så opretter vi dig som bruger indenfor 2 arbejdsdage, og derefter vil du modtage yderligere instruktioner om login, password m.m., når du har betalt. E-læringskurserne koster kr. 750,- pr. kursus.

OBS! Brug din personlige e-mail-adresse og ikke klinikkens generelle e-mail-adresse.