Gå til indhold

Overlægerne passer lægevagt, tager 72 timers ansvar for udskrevne patienter og er med i udgående teams

Billedet af overlægen på en trone langt fra virkeligheden, som Sundhedsstrukturkommissionens formand, Jesper Fisker,
kom med i Politiken for nylig, rammer helt skævt, skriver Overlægeforeningens formand, Susanne Wammen, i Politiken. 

Morten Koch-agtigt billede af overlægen

Sundhedsvæsenet er sygt og skal opereres. Overlægen skal ikke trone på sin afdeling, men ud at virke tættere på danskerne. Sådan lyder meldingen fra Sundhedsstrukturkommissionens formand Jesper Fisker (Pol. 18. feb.).

Der er mange vigtige og rigtige pointer i interviewet. Men det er også meldinger, der gør mig bekymret for, om formanden i sin iver for at styrke den nære sundhedsvæsen har fået tunnelsyn og risikerer at sætte alle de forbedringer, som er opnået i dansk sundhedsvæsen, over styr.

Virkeligheden er, at vi har et presset sundhedsvæsen, men også et væsen, som leverer behandling af høj kvalitet til patienter i hele landet.

Sygehusene er drivkraften. Det er her, eksperter forsker i nye og bedre måder at gøre tingene på. Det er her, vi uddanner fremtidens læger, sygeplejersker, social og sundhedsassistenter og mange andre faggrupper. Og det er her, vi tager imod patienter med behov for specialiseret behandling.

Sådan er det i dag. Og sådan skal det være i fremtiden, hvis vi vil holde fast i, at kvaliteten i behandlingen både skal være ens og høj for alle patienter.

Derudover er jeg helt enig i Jesper Fiskers analyse. Der skal ændres på opgavefordelingen. Det nære sundhedsvæsen skal styrkes. Og der skal flyttes opgaver væk fra sygehusene.

Det er afgørende, at det bliver opgaver, der netop ikke kræver specialistviden. Det er opgaver, som sygehusene løser i dag, fordi der ikke er andre, der løser dem, selv om der er patienter med behov. 
Helt overordnet skal det, som ikke er svært, være nært. Det vil sige, at opgaverne skal løses så tæt og nært på patienterne som muligt. Det, som er svært, skal stadig løses på sygehusene. Og så skal vi som overlæger påtage os et større ansvar for den behandling, patienterne møder i det nære.

Vi vil gerne bruge vores ekspertviden til at formulere de kvalitetskrav, som sikrer, at alle patienter får den samme behandling af høj kvalitet. Vi vil gerne bistå med at uddanne al faggrupper uden for sygehusene. Vi vil gerne bistå med at opbygge gode samarbejdsrelationer og være klar med råd og vejledning til vores kolleger i det nære sundhedsvæsen. 

Mange steder er vi allerede i gang med at bistå og aflaste de praktiserende læger og det nære sundhedsvæsen. På sygehusene overtager vi ansvaret for behandlingen af ældre og sårbare patienter i de første tre døgn efter udskrivelsen. Overlæger er med i udkørende teams, der besøger patienterne i hjemmet. Sygehusene har overtaget lægevagten, efter at de praktiserende læger ikke længere havde kapacitet til at klare opgaven om natten.

Jeg ved ikke, hvad det er for en trone, Jesper Fisker mener, at overlægerne sidder og gemmer sig på. Måske stammer billedet fra den Morten Korch-agtige fremstilling af Fiskers svigerfars tid som en anden Doktor Hansen for mange år siden i Vestjylland? Det er ikke fair at udskamme dem, der faktisk gør, hvad de kan for at løse opgaverne.

Susanne Wammen, formand for Overlægeforeningen