Gå til indhold

Nyhedsbrev 17/2023

Nyhedsbrev 26. september 2023

Overlægeforeningens årsberetning 2023

Se, hvad Overlægeforeningen har arbejdet med i 2023.

Overlægeforeningens årsberetning har i år fokus på forberedelserne til OK24, den nye ledelsesstruktur og presset på psykiatrien. Desuden ser vi på mangel på speciallæger, arbejdspres og konsekvenserne for arbejdsmiljøet, og hvordan det går med at indhente efterslæbet på efteruddannelse.

På siderne 'Året der gik' kan du få et indblik i Overlægeforeningens kommunikation og politiske arbejde.
Se beretningen her

Stil op til Overlægeforeningens bestyrelse

I forbindelse med Overlægeforeningens repræsentantskabsmøde 7. oktober skal der vælges et nyt medlem til bestyrelsen.

Bestyrelsesmedlem Inger Brødsgaard afgår efter tur og kan ikke genvælges.

Alle medlemmer af Overlægeforeningen kan stille op til bestyrelsen. Fristen for at stille op er den 7. oktober. Dog kan det være en fordel at sende et valgoplæg, som bliver offentliggjort på hjemmesiden, inden da. Du kan allerede nu sende dit indlæg til ld.fas@dadl.dk
Se, hvem der har meldt sit kandidatur

Årsmøde 2023

Bliver der kamp om lægen eller robotten? 

Hele verden er i øjeblikket vidne til en teknologisk revolution, der sammenlignes med industrialiseringen og opfindelsen af elektricitet. Det er den dramatiske udvikling inden for kunstig intelligens (AI) og chatrobotter som f.eks. ChatGPT, der får eksperter til enten at advare om katastrofale konsekvenser eller love uanede nye muligheder overalt i samfundet.

Kom til FAS ' års- og medlemsmøde fredag den 6. oktober 2023 kl. 10.00 - 16.30 i Vejle. Mødet er åbent for alle medlemmer af FAS.
Se programmet og mulighed for tilmelding

Overlæger har svært ved at nå alle opgaver

42 pct af overlægerne når altid eller ofte ikke alle opgaver. Det viser seneste analyse fra Overlægeforeningens Arbejdsvilkårsundersøgelse.

Dyk ned i tallene og se, hvordan det ser ud i din region eller i dit speciale