Gå til indhold

Nyhedsbrev 15/2023

Nyhedsbrev 16. august 2023

Efter drab: Bedre behandling er afgørende for at højne sikkerhed

Fredag d. 21. juli mistede en overlæge på Psykiatrisk Center Glostrup livet efter et tragisk overfald, hvor tre ansatte blev angrebet af en patient. Overlægeforeningens formand, Susanne Wammen, skrev kort efter denne kommentar, hvor hun peger på, at bedre behandling er den afgørende faktor, hvis sikkerheden i psykiatrien skal forbedres.

Overlægeforeningen: Bedre sikkerhed i psykiatrien kræver et langt, sejt træk – og mere tid til patienterne

Overlægeforeningens formand har desuden været i en række medier med kommentarer til sikkerhed og arbejdsforhold i psykiatrien. Susanne Wammen peger bl.a. på, at det er alvorligt, når afdelingen har fået påbud af Arbejdstilsynet på baggrund af manglende sikkerhed både før og efter drabet.

DR: Psykiatrisk afdeling blev bedt om at rette op på sikkerheden: Under et år senere blev læge dræbt

TV2: Organisationer skyder forslag til jorden efter drab i psykiatrien: Løsningerne er kendte

 

FAS' årsmøde 2023

Bliver der kamp om lægen eller robotten? Hvilke lægelige ressourcer har vi at tilbyde – og til hvad?

Hele verden er i øjeblikket vidne til en teknologisk revolution, der sammenlignes med industrialiseringen og opfindelsen af elektricitet. Det er den dramatiske udvikling inden for kunstig intelligens (AI) og chatrobotter som f.eks. ChatGPT, der får eksperter til enten at advare om katastrofale konsekvenser eller love uanede nye muligheder overalt i samfundet.

Kom til FAS ' års- og medlemsmøde fredag den 6. oktober 2023 kl. 10.00 - 16.30 i Vejle. Mødet er åbent for alle medlemmer af FAS.

Læs mere her

Vil du være medlem af Overlægeforeningens bestyrelse?

I forbindelse med Overlægeforeningens repræsentantskabsmøde 7. oktober skal der vælges et nyt medlem til bestyrelsen.

Bestyrelsesmedlem Inger Brødsgaard afgår efter tur og kan ikke genvælges.

Alle medlemmer af Overlægeforeningen kan stille op til bestyrelsen. Fristen for at stille op er den 7. oktober. Dog kan det være en fordel at sende et valgoplæg, som bliver offentliggjort på hjemmesiden, inden da. Du kan allerede nu sende dit indlæg til ld.fas@dadl.dk

Vil du vide mere om bestyrelsesarbejdet, er du velkommen til at kontakte formand Susanne Wammen eller et af de øvrige bestyrelsesmedlemmer. 

Feriegodtgørelse i stedet for ferie med løn?

Den nye regionale ferieaftale bestemmer, at man som regionalt ansat har ret til at vælge at holde ferie med ferieferiegodtgørelse med 12 % af lønnen, i stedet for ferie med løn og særlig feriegodtgørelse.

HUSK - ønsker du at gøre brug af ordningen, skal du meddele det inden udgangen af august måned.

Klik på linket for at se, om det er en fordel for dig

Læs mere her

Ugens spørgsmål

  • Hvis man ikke har et fast rul, skal man så stadig have udbetalt vagttillæg og tillæg under tjeneste på hverdagsaftener, i weekender og på helligdage ved sygdom eller ferie?

Find svaret her