Gå til indhold

Søg støtte til nytænkning og udvikling

Danske Regioner har lanceret initiativet ’Rette kompetencer til rette opgaver’, som støtter lokale udviklingsaktiviteter. Har du og kollegerne på din afdeling ideer til nye måder at samarbejde på, til andre rammer for vagtplanlægning eller noget helt tredje, så kan I søge om støtte til opstart, udvikling og eller evaluering. Ansøgningsfrist er den 10. april 2024.

I kan konkret fx få konsulentstøtte til:

  • Starthjælp til nye initiativer, I gerne vil afprøve.
  • Udviklingsrum, hvor I har udveksle erfaringer med andre.
  • Evaluering af igangsatte initiativer.

Del gerne denne information med jeres kolleger, så flest muligt kan engagere sig i aktiviteterne.

Bag projektet står et partnerskab mellem en række faglige organisationer og Danske Regioner – og Overlægeforeningens formand, Susanne Wammen, er med i den politiske styregruppe.