Gå til indhold

Forskning

Bedre rammer for sundhedsforskning

Forskning og innovation på sundhedsområdet er forudsætning for, at der skabes viden om, hvilke behandlinger der virker bedst for patienterne - og dermed forudsætning for at der kan udvikles nye behandlingsformer, ny medicin og nyt medicinsk udstyr. I Danmark blev der i 2020 i den offentlige sektor (primært hospitaler og universiteter) anvendt ca. 9,2 milliarder kroner på forskning og udvikling på sundhedsområdet*. Til sammenligning blev der brugt ca. 6,0 milliarder kroner til naturvidenskabelig forskning og ca. 4,2 milliarder kroner til teknisk forskning. Derudover forskes der også i den private medico - og lægemiddelindustri, svarende til samlet ca. 12,1 mia. kr. Både i offentlig og privat regi er læger i vidt omfang involveret i forskningen og udviklingen af nye behandlinger, udstyr og medicin.

Lægeforeningen arbejder for:

  • At skabe bedre muligheder for at læger kan udføre klinisk forskning som led i det daglige, kliniske arbejde med patienterne. Det kræver bedre og mere systematiske muligheder for at etablere dedikeret forskningstid i en klinisk ansættelse.
  • At der etableres bedre og hurtigere måder at tilgå kliniske forskningsdata. I dag kan godkendelser og udleveringen af data ofte være yderst tidskrævende og unødigt kompliceret – ikke mindst hvis et forskningsprojekt foregår på tværs af regioner etc.
  • At der er tilstrækkelige offentlige forskningsmidler til at forske i behandlinger på alle sygdomsområder. Det er positivt, at private virksomheder investerer store midler i sundhedsforskning, men der er behandlingstyper, patientgrupper og sygdomsområder, der ikke har kommerciel interesse at få undersøgt, hvilket derfor kræver offentlig finansiering.
  • At der etableres bedre muligheder for at udføre de kliniske forsøg i Danmark, der er med til at udvikle nye patientbehandlinger. Flere både offentligt og privat finansierede kliniske forsøg er en hjørnesten i at få skabt mere viden om, hvilke nye og eksisterende behandlingsformer, der har størst værdi for patienterne.
  • At regionerne mfl. skaber bedre muligheder for at data om udførte patientbehandlinger (kvalitetsdata) kommer retur til de klinisk arbejdende læger, sådan at de opsamlede erfaringer kan føre til relevant forskning og udvikling i løbende forbedringer af behandlingerne.
  • At regionerne bliver bedre til at opgøre, hvilken sundhedsforskning der rent faktisk investeres i på de danske hospitaler. De eksisterende opgørelser (hos Danmarks Statistik m.m.) er præget af stor unøjagtighed, da bl.a. lægers fritidsforskning regnes med og da der kun er ganske få detaljeoplysninger om, hvilke sygdomsområder, der forskes i etc.

*Kilde: Danmarks Statistik