Gå til indhold

Sådan kan du bruge YouTube

Verdens største videoplatform.

YouTube er en populær webportal, hvor man kan se, like og kommentere videoer af forskellig karakter, både professionelle film- og tv-indslag samt musik- og amatørvideoer. Som almindelig besøgende kan du afspille de videoer, andre har delt. Opretter du selv en profil, kan du dele dine egne videoer.

Få faglige input

Som læge kan du bl.a. bruge YouTube til at finde lægefaglige videoer med eksempler på genoptræningsøvelser, medicinske forelæsninger og input fra medicinstuderende fra forskellige universiteter i verden. Du kan også finde oplæg fra faglige konferencer og se live-streaming herfra på YouTube.

Lav din egen YouTube-kanal 

Alle kan oprette en kanal på YouTube. Her kan du f.eks. dele viden og/eller konkrete øvelser til folk. Mange bruger YouTube til videoer, som de ønsker at lægge ind på deres hjemmeside. På den måde bliver YouTube en slags video-bibliotek. Dine videoer behøver altså ikke være skabt for at gå viralt, men kan f.eks. bruges af andre læger, studerende og/eller patienter. 

Kom i gang med YouTube