Gå til indhold

FAPS-Nyt 29/2023 Folkemøde

Nyhed Faps-Nyt
FAPS debattører der gør klar til debat på folkemødet.

Kære Kolleger

FAPS’ formandskab og flere bestyrelsesmedlemmer var igen i år aktive på Folkemødet på Bornholm.

Vi deltog i flere debatter og rundbordssamtaler end nogensinde, enten som medarrangør eller som inviteret af andre. Især om afhospitalisering og om hvordan vi praktiserende speciallæger kan hjælpe de regioner, som har svært ved at rekruttere speciallæger til sygehusene.

Men også om et af tidens aktuelle emner: udfordringen med den store gruppe af børn og unge med psykisk sygdom. Her handlede vores fælles debat med PLO og BUP-DK om, hvordan vi i praksissektoren kan spille en større rolle, og om at vi har brug for flere ydernumre i børne- og ungdomspsykiatri. Læs det fælles politikpapir her.

Læs også Ugeskriftet for Lægers artikel om FAPS-bestyrelsesmedlem Hanne Roeds første Folkemøde her.

Det er tydeligt, at vi år for år oplever en større interesse for speciallægesektoren. Det viser for os, at alle de timer, man bruger som bestyrelsesmedlem i FAPS, er godt givet ud.


Venlig hilsen

Ann-Louise og Martin,
formandskabet i FAPS