Vi mangler speciallæger, ikke læger!

Af praktiserende læge i Roskilde og formand for rekrutteringsudvalget i Praktiserende Lægers Organisation (PLO) Gunver Lillevang

Man skulle næsten tro, at vi var på mission for militæret fremfor i gang med at løse et sundhedsmæssigt problem. Det handler om manglen på praktiserende læger, og hvordan vi løser det. Værnepligt, udstationering eller tjenestepligt omtales regeringens løsningsforslag ofte som.

Forslaget går ud på, at de unge læger, der netop er færdige med lægestudiet og har haft et enkelt år i klinisk basisuddannelse, skal tvinges 6 måneder til et område i Danmark, hvor der er mangel på praktiserende læger.

Nok er der brug for en intervention, men løsningen er ikke at tvinge de nyuddannede læger til at tage sig af de sygeste og sundhedsfagligt mest komplicerede borgere, som der ofte bor mange af i disse områder. Vi kan ikke være bekendt at spise folk af med en så fagligt ringe løsning.

Alle borgere – og ikke mindst i landets udkantsområder - har brug for en speciallæge i almen medicin, en rigtig praktiserende læge, som er til rådighed, den dag alvorlig sygdom rammer, og som kan følge dem over år og hjælpe med at holde rede på de komplekse sygeforløb med flere forskellige kroniske sygdomme, som rigtig mange mennesker har.

Der har gennem mange år været uddannet for få speciallæger i almen medicin, som er den speciallægeuddannelse, man skal have for at blive praktiserende læge.

Det har betydet en stor nedgang i antallet af praktiserende læger i Danmark, og det har ramt landet skævt. Region Sjælland er særligt hårdt ramt, og især yderområderne har de senere år haft svært ved at tiltrække nye læger, når de ældre gik på pension. Tillige er andelen af ældre praktiserende læger i regionen steget meget, og inden for få år vil mange af disse læger gå på pension.

Hvis uligheden skal mindskes, duer det ikke at spise områder af landet af med nyuddannede læger frem for speciallæger i almen medicin - og så endda læger, der kun er på gennemtræk i kort tid og som skal arbejde under tvang.

Regeringen har ret i, at geografisk ulighed skal bekæmpes. Men forslaget om tjenestepligt vil øge denne ulighed frem for at mindske den.

Vi har brug for tiltag, der virker både på kort og langt sigt, og som sikrer kvalitet i patientbehandlingen. De gode alternativer til tjenestepligten er lige til at tage fat på.

På den lange bane, skal der fortsat uddannes flere praktiserende læger.

På den korte bane skal vi fastholde ældre praktiserende læger i områder truet af lægemangel, blandt andet ved at give støtte til at lægerne kan ansætte praksispersonale og til modernisering af lokalerne.

Samtidig kan vi omlægge speciallægeuddannelsen, så de kommende praktiserende læger er mere tid i almen praksis fremfor på hospitalet. Endelig skal vi gøre det mere attraktivt for de speciallæger i almen medicin, som i dag arbejder på sygehusene, at flytte på landet og i egen praksis.

Kan vi ikke blive enige om at undgå uhensigtsmæssige løsningsforslag som tjenestepligten, som primært vil skabe en række nye problemer uden at løse grundproblemet. I stedet kunne vi i fællesskab finde en vej, så alle borgere i landet får adgang til en praktiserende læge, som de selv har valgt og som fagligt er klædt på til at varetage opgaven.

Ovenstående indlæg blev bragt i Sjællandske Medier den 4. marts 2021