Lægeløftet

Efter at have færdiggjort medicinstudiet, afgiver man som dimittend lægeløftet. Det sker ved en ceremoni på det universitet, som man dimitterer fra. Med afgivelsen af løftet påbegynder man lægegerningen.

Hvad er lægers opgave? Det er dette grundlæggende spørgsmål, som lægeløftet besvarer. Lægeløftet angiver med andre ord formålet med lægegerningen og afstikker dermed de rammer, som en læge ikke må bevæge sig udenfor i sin gerning.

De danske lægeløfte lyder:

Efter at have aflagt offentlig prøve på mine i de medicinsk-kirurgiske fag erhvervede kundskaber, aflægger jeg herved det løfte, til hvis opfyldelse jeg end ydermere ved håndsrækning har forpligtet mig, 

  • at jeg ved mine forretninger som praktiserende læge stedse skal lade det være mig magtpåliggende, efter bedste skønnende at anvende mine kundskaber med flid og omhu til samfundets og mine medmenneskers gavn, 
  • at jeg stedse vil bære lige samvittighedsfuld omsorg for den fattige som for den rige uden persons anseelse, 
  • at jeg ikke ubeføjet vil åbenbare, hvad jeg i min egenskab af læge har erfaret, 
  • at jeg vil søge mine kundskaber fremdeles udvidede og 
  • i øvrigt gøre mig bekendt med og nøje efterleve de mig og mit fag vedkommende anordninger og bestemmelser.

Løftet blev indført på Københavns Universitet i 1815 og formuleringen blev skabt af Johan Daniel Helholdt. Ordlyden er ikke ændret siden. 

Der følger ikke nogen juridiske forpligtigelser af afgivelse af denne ed. Lægeløftet formulerer alene etiske forpligtigelser, som man påtager sig ved indtræden i lægestanden.