Webinar: Vælg klogt - Lær om kloge valg i sundhedsvæsnet

Kursus Yngre Læger

20 pct. af alle procedurer og behandlinger i det danske sundhedsvæsen er spild – og i værste fald skadeligt for patienter. Dét kan gøres bedre ved at vælge klogt.

’Vælg Klogt’ er den danske udgave af den internationale organisation Choosing Wisely – en solid, evidensbaseret indsats for at nedbringe unødig behandling af patienter til gavn for kvalitet og arbejdsmiljø.  

På webinaret får du viden om:

  • Evidensen bag Vælg Klogt paradigmet, som handler om at undgå unødig behandling af patienter i det danske sundhedsvæsen.
  • Hvordan du lokalt kan starte aktiviteter op i dialog med Vælg Klogt organisationen i Danmark.
  • Sammenhængene mellem Vælg Klogt, patientinddragelse og fælles beslutningstagning.
  • Hvordan Vælg Klogt kan bidrage til at reducere defensiv medicin og spild, øge den patientoplevede kvalitet og den behandlingsmæssige kvalitet samt lægers arbejdsmiljø.  

Efter webinaret får du adgang til netværk, sparring og støtte i Vælg Klogt organisationen, og du får titel af Vælg Klogt ambassadør. 

Undervisere:

  • Overlæge Susanne Axelsen, formand for LVS og leder af Vælg Klogt.
  • Speciallæge Christina Neergaard Pedersen, medlem af Yngre Lægers bestyrelse og forperson for Yngre Lægers Speciallægeudvalg.

Tidspunkt
Tirsdag den 2. maj 2023 kl. 10.00-14.00.

Der vil være en times frokostpause, hvor du kan trække frisk luft væk fra skærmen.

Program
Webinaret afholdes på Zoom, og en uge inden webinaret modtager du:

  • Et par siders læsning
  • Program for webinaret
  • Link til Zoom
  • En virtuel voucher til køb af sandwich el.lign. i pausen

Målgruppe
Alle medlemmer af Yngre Læger.

Pris
Webinaret er gratis. Yngre Læger betaler tabt arbejdsfortjeneste, hvis du ikke kan få fri med løn fra din arbejdsplads.

Hvad er ’Vælg Klogt’?
Vælg Klogt er en organisation, som er skabt i et ligeværdigt samarbejde mellem de Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) og Danske Patienter.

I et samarbejde mellem læger og patienter udvikler Vælg Klogt anbefalinger til, hvad man bør undgå at gøre, så patienter ikke får unødvendige undersøgelser, test og behandlinger, som ikke gavner.

Vælg Klogt peger på løsninger til at skabe varige forandringer og starter samtaler om at vælge fra, frem for til – fordi mere ikke altid er bedre.

www.vaelgklogt.dk