Checkpoint immunterapi i onkologien, 18. april kl. 17.00, Hotel Koldingfjord
De senere år er der sket stor ændring af den onkologiske behandling med indførsel af checkpoint immunterapi. Dette har forbedret overlevelsen for patienterne men har også medført nye bivirkninger, som involverer mange lægelige specialer.
Bliv opdateret med nyeste viden om dette interessante felt, når vi inviterer til foredrag med en af pionererne indenfor translationel kræftforskning, professor Frede Donskov. Aftenens foredrag gennemgår historien for udviklingen af checkpoint immunterapi, aktuel status samt principper for bivirkningshåndtering.
Frede er netop tiltrådt i nyoprettet professorat i forbindelse med opstart af kandidatuddannelsen i medicin i Esbjerg, hvor han skal styrke forskningen i kræft, compassion og onkologisk behandling på Esbjerg Sygehus, Syddansk Universitetshospital.
Del gerne invitationen i dit netværk og tag en kollega med under armen.
Tilmelding senest den 5. april 2023.
Efter tilmelding modtager du en bekræftelse på din deltagelse. Check venligst denne.
Kommer du på venteliste, kontakter vi dig, hvis der bliver ledige pladser.
Foredraget er arrangeret af Foreningen af Pensionerede Læger. Det er gratis og åbent for alle læger, som er medlem af Lægeforeningen Syddanmark.
Vi glæder os til at byde dig velkommen til dette interessante foredrag!
Med venlig hilsen
Formand Ole Nørskov
Foreningen af Pensionerede Læger
Lægeforeningen Syddanmark