"Når tiden tæller - Den præhospitale historie i Danmark" ved Torsten Lang-Jensen, den 23. marts 2023 kl. 17.00 -19.00
Det er med største fornøjelse, at vi hermed inviterer til en spændende historisk aften om udviklingen af det præhospitale område i Danmark. Aftenens foredrag leveres af læge og forfatter, Torsten Lang-Jensen.
Med afsæt i sin omfattende research til bogen ”Når tiden tæller: Den præhospitale historie i Danmark”, starter Torsten aftenens foredrag med den første danske hestetrukne ambulance, der blev sendt på gaden i København i 1889, og slutter med nutidens lægehelikoptere, der transporterer patienterne til det mest velegnede behandlingssted, hvor et hold af eksperter står klar til at modtage patienten. Undervejs beskriver Torsten de begivenheder, forskningsresultater og ildsjæle, der skubbede til udviklingen, således at Danmark i dag, trods modstand fra mange sider, har en af verdens stærkeste præhospitale kæder.
Torsten har desuden selv har været en aktiv nøgleperson i udviklingen på det præhospitale område fra 1980’erne, hvor den første akutlægebil blev etableret på Kommunehospitalet i København, til stillingen som tidl. præhospital chef i Region Syddanmark, hvorfra han kan berette om flere udfordrende opgaver, bl.a. håndteringen af fyrværkeriulykken i Seest i 2004.
Tilmeld dig senest 14. marts.
Efter tilmelding modtager du en bekræftelse på din deltagelse. Kommer du på venteliste, kontakter vi dig hvis der bliver ledige pladser.
Foredraget er gratis for alle medlemmer af Lægeforeningen Syddanmark og er arrangeret af Foreningen af Pensionerede Læger.
Vi glæder os til at byde dig velkommen til dette interessante foredrag!
Med venlig hilsen
Ole Nørskov
Formand for Foreningen af Pensionerede Læger
Lægeforeningen Syddanmark