Hviletid og fridøgn

Både overenskomsten (§ 29) og arbejdsmiljøloven har regler om hviletid og fridøgn. Reglerne angiver, hvor meget frihed der skal være mellem to arbejdsperioder, hvor mange fridage man skal have, og hvordan de skal placeres.
 
Det er vigtige regler at kende for yngre læger, der arbejder i aften- og nattetimerne og i weekender.

Problemer: 

a. Hvor meget hviletid skal man have mellem to arbejdsperioder 
b. Hvor mange fridage skal man have, og hvordan skal de placeres


a. Hvor meget hviletid skal man have mellem to arbejdsperioder

Problem
Hvor lang skal hvileperioden være, fra man har fri, til man kan møde på arbejde igen? Hvad gør man, hvis hviletiden bliver overtrådt?

Regler
Ifølge arbejdsmiljøloven skal man have minimum 11 timers hvile mellem to døgns hovedarbejder. En arbejdsperiode kan være op til 24 timer.

Bestyrelsen har givet de regionale Yngre Lægeråd bemyndigelse til at aftale, at hviletiden nedsættes fra 11 til 8 timer. Se mere om hviletidsbestemmelserne på yl.dk.

Bestyrelsen anbefaler, at man kun aftaler dispensation fra de 11 timers hviletid, hvis alle lægerne i vagtlaget er enige, og det ikke går ud over arbejdsmiljøet.

En nedsættelse af hviletiden har ikke kun betydning for, hvor mange timers hvile der skal være mellem to døgns hovedarbejder. Den har også betydning for, hvor belastet en døgnvagt kan være, før den skal deles, og for hvor mange timer det ugentlige fridøgn skal have.

En døgnvagt kan i gennemsnit være belastet max. 13 timer, hvis man ikke har aftalt at nedsætte hviletiden. Hvis man har aftalt at nedsætte hviletiden til fx 8 timer, kan vagten være belastet i 16 timer i gennemsnit (overenskomstens § 20 stk. 2 og § 21 stk. 2.)

Man har krav på to fridøgn om ugen i gennemsnit over en normperiode, hvor udgangspunktet er at de holdes i sammenhæng (fx i weekenden). For at afvikle to sammenhængende fridøgn skal perioden være på mellem 55 og 64 timer. Hvis perioden er splittet op i to enkeltstående fridøgn, skal hver periode have en længde på minimum (24 +11) 35 timer. Er hviletiden nedsat til fx 8 timer, skal fridøgnet i stedet mindst være på (24 +8) 32 timer (overenskomstens § 28 stk. 3).

Ifølge overenskomsten kan vagt også være hviletid. Hvis man har vagt uden for tjenestestedet, og der ikke er noget at lave i vagten i de sidste 11/8 timer, har lægen haft sin hviletid og kan møde på arbejde dagen efter. Ifølge overenskomsten kan man have op til 3 telefonopkald i tidsrummet 23 -07, uden at hviletiden bliver afbrudt (overenskomstens § 29 stk. 4).

Løsning
Man bør kun planlægge med flere døgnvagter efter hinanden eller med en dagtjeneste efter en døgnvagt, hvis man er helt sikker på, at vagten er så lavt belastet, at lægen kan have hviletid under vagten.

Det er selvfølgelig arbejdsgiverens ansvar at overholde overenskomsten, men det er samtidig et område, hvor der er forskellige holdninger blandt lægerne. Det er vigtigt at være opmærksom på, at reglerne både er en beskyttelse af lægerne og en sikring over for patienterne om, at de ikke bliver behandlet af trætte læger.

Yngre læger kan også have forskellige holdninger til, om hviletiden skal nedsættes. Også her må man være opmærksom på, at reglen om de 11 timers hvile er en beskyttelsesregel. Man bør derfor kun lave en aftale om nedsættelse af hviletiden, hvis alle læger i vagtlaget ønsker det, og det ikke går ud over arbejdsmiljøet.

Aftalen kan altid opsiges med tre måneders varsel.


b. Hvor mange fridage skal man have, og hvordan skal de placeres

Problem
Hvor mange fridage skal man have, og hvordan skal fridagene placeres, når man laver vagtskemaet. Skal man fx planlægge med friuger, eller skal man placere fridagene mere jævnt?

Regler
Overenskomsten og arbejdsmiljøloven regulerer længden og placeringen af fridagene. Ifølge arbejdsmiljøloven og § 28 stk. 3 i overenskomsten har man ret til et ugentligt fridøgn i hver uge. Fridøgnet skal være på mindst 24 timer + hviletiden, dvs. 35 timer, hvis hviletiden ikke er nedsat (24 + 11 timer) og på mindst 32 timer (24 +8), hvis hviletiden er nedsat til 8 timer. Hvis fridagens længde kun er på 24 timer, tæller den altså ikke som et fridøgn.

Ifølge overenskomsten har man ret til to ugentlige fridage, som normalt er lørdag-søndag. Hvis man er på arbejde lørdag-søndag, skal der planlægges med en anden fridag. Hvis de to fridage ligger samlet, skal de mindst være på 55 timer. Er de placeret enkeltvis, skal de være på 35/32 timer. Det betyder, at har man eksempelvis en 14 ugers normperiode, så skal der i denne periode være 28 fridøgn, som alle skal have den nødvendige længde for at kunne tælles med som et fridøgn.

De regionale Yngre Lægeråd har jf. § 29 stk. 6 bemyndigelse til at aftale, at det ugentlige fridøgn kan rykkes, så der er op til 11 døgn mellem fridøgnene. Det er bl.a. derfor, at et vagtlag kan planlægge med en eller flere friuger i en normperiode. I overenskomsten står der op til 12 døgn, men Yngre Lægers bestyrelse har alene bemyndiget de regionale Yngre Lægeråd til at aftale op til 11 døgn.

Bestyrelsen anbefaler, at man kun dispenserer fra retten til et ugentligt fridøgn, hvis lægerne i vagtlaget er enige, og hvis det ikke går ud over arbejdsmiljøet.

Hvis man arbejder en søndag, skal man have en anden fridag i den følgende uge – dvs. på en hverdag i den følgende uge.

Løsning
Man kan tjekke arbejdsplanen og se, om der er det nødvendige antal fridøgn, og om de har den nødvendige længde.

Hvis man synes, der er for lang tid mellem fridagene, kan man opsige en eventuel lokalaftale om, at der kan være op til 11 døgn mellem to fridøgn. Hvis der ikke er nogen lokalaftale, skal man have et fridøgn i hver uge.

Reglerne om fridøgn er baseret både på overenskomsten og arbejdsmiljøloven, og hvis der er problemer med at overholde reglerne, har man derfor mulighed for at inddrage Arbejdstilsynet. Det er en god ide først at kontakte (fælles)tillidsrepræsentanten og Yngre Læger centralt.