Helsinki-deklarationen

Helsinki-deklarationen angiver de nødvendige etiske hensyn i forskning, der involverer mennesker som forsøgspersoner, herunder identificérbart menneskeligt væv eller personhenførbare data. Dokumentet oprinder i Verdenslægeforeningen og nyder bred international anerkendelse.

Når forskning involverer mennesker som forsøgsobjekter, så er der behov for etiske rammer for, hvordan denne forskning planlægges, gennemføres og anvendes efterfølgende. Helsinki-deklarationen angiver disse rammer med fokus på emner som: 

  • Forudsætninger, formål og forventninger
  • Frivilligt, informeret samtykke
  • Særligt sårbare forsøgspersoner
  • Forsøgsprotokoller
  • Offentliggørelse af resultater

Første udgave af Helsinki-deklarationen blev vedtaget i Verdenslægeforeningen i 1964, og den er siden blevet opdateret ad flere omgange. 

På Verdenslægeforeningens website kan man læse den gældende udgave af Helsinki-deklarationen på engelsk.