Gå til indhold

Hvilke aftaler kan du indgå som TR for yngre læger i staten?

Det er vigtigt, du er klar over hvilke aftaler, du har kompetence til at indgå samt hvilke, der skal indgås af Yngre Læger centralt.

Som TR forhandler du med ledelsen på dine kollegers vegne og indgår aftaler, der har betydning for løn og arbejdsvilkår. 

Som TR i staten kan du lokalt indgå aftaler om bl.a. lokal løndannelse og arbejdstid.

Yngre Læger har delegeret forhandlingskompetencen i forbindelse med lokal løndannelse til dig som TR. Det betyder, at du som TR forhandler løn for dig selv og dine yngre læge kolleger lokalt.

Herudover medvirker du til at sikre dine kolleger den rigtige løn bl.a. ved at videreformidle information om overenskomsten og andre (lokale) aftaler.

Som TR i staten kan du indgå lokale arbejdstidsaftaler i overensstemmelse med reglerne i rammeaftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om decentrale arbejdstidsaftaler, aftaler om opsparing af frihed og flekstidsordninger.

Spørg gerne Yngre Lægers sekretariat.