Gå til indhold

Ofte stillede spørgsmål om vagt og arbejdstid

Hver dag taler Yngre Lægers rådgivere med medlemmer, som har spørgsmål til regler og rettigheder, der har betydning for hverdagen som læge. Her kan du læse spørgsmål og svar om vagter og arbejdstid.

Listen her udbygges løbende. 

Spørgsmål og svar

Spørgsmål fra medlem:
Jeg skal både arbejde og holde fri i løbet af påskeugen. Men hvordan skal det egentlig opgøres i mit normtimeregnskab, når jeg skal arbejde på en helligdag? 

Svar fra Yngre Læger:
Mange yngre læger holder fri i forbindelse med påske, pinse og andre af forårets helligdage. 

I påsken er der følgende helligdage:

  • Palmesøndag
  • Skærtorsdag
  • Langfredag
  • Påskedag
  • 2. påskedag 

Når helligdage falder på en hverdag, kaldes de for søgnehelligdage, men i forhold til din arbejdstid håndteres de på samme måde som helligdage.

Skal du arbejde?
Hvis du skal arbejde på helligdag/søgnehelligdag, skal du have en anden fridag i stedet for.

Helligdagen/søgnehelligdagen kan håndteres på forskellige måder, når din arbejdstid skal opgøres:

  • Enten skal du arbejde 7,4 timer mindre i normperioden (normtimetallet nedskrives med 7,4 timer) 
    eller
  • Der registreres 7,4 ekstra præsterede timer i dit normtimeregnskab (normtimetallet nedskrives ikke)   

Hvis du i praksis ikke får tilrettelagt en anden fridag, og der ved normperiodens udløb er overskud af præsterede timer, vil det blive honoreret som overarbejde.
 
Derudover vil du også få sædvanlig ulempebetaling, fordi du arbejder på en helligdag/søgnehelligdag.   

Skal du ikke arbejde?
Hvis du ikke skal på arbejde, men holder fri, vil du få løn for den pågældende fridag (det vil sige, at der registreres med 7,4 timer i dit normtimeregnskab). 
 
Hvis du er på deltid
Hvis du er på deltid, og din arbejdstid er tilrettelagt med en eller flere ugentlige arbejdsfri dage, kan det ske, at en arbejdsfri dag falder sammen med en helligdag/søgnehelligdag.

Det vil i så fald blive opgjort som en helligdag/søgnehelligdag (hvor du får løn), men du får ikke en anden arbejdsfri dag i stedet for.
 
Arbejder du i almen praksis?
Det samme gælder, hvis du i almen praksis skal arbejde på en søgnehelligdag, eller at en arbejdsfri dag (som følge af deltid) falder på en søgnehelligdag.

Læs mere om helligdage, hverdage og søgnehelligdage

Spørgsmål fra medlem: 
Jeg er ansat på et hospital og skal på arbejde den 24. december, som i år (2022) falder på en lørdag. Betyder det, at jeg ikke får noget ekstra udover den almindelige ulempebetaling for at arbejde en lørdag? 
 
Svar fra Yngre Læger:
Det er korrekt.
 
Den 24. december er nemlig ikke en helligdag. Så uanset om juleaften falder på en hverdag, en lørdag eller en søndag, så får du ikke en særlig kompensation for at arbejde den 24. december.
 
Det samme gælder for nytårsaften den 31. december, som også er en hverdag. Derimod er 1. og 2. juledag samt Nytårsdag (1. januar) helligdage.
  
Hvis en helligdag falder på en hverdag, kaldes det en søgnehelligdag. Arbejder du på en søgnehelligdag, skal du enten have nedsat normtimetallet med 7,4 time, eller du skal have tillagt 7,4 time i din timeopgørelse.
  
I 2022 er det alene 2. juledag, som falder på en hverdag (mandag), og derfor tæller som en søgnehelligdag. 
  
Læs mere om helligdage, hverdage og søgnehelligdage

Spørgsmål fra medlem: 
Jeg kan ikke møde ind på arbejde pga. snestorm, vejen er spærret og toget er voldsomt forsinket. Hvordan skal jeg forholde mig?

Svar fra Yngre Læger: 
Det betragtes som lovlig udeblivelse, hvis du pga. af vejrforhold som sne eller storm, bliver forhindret i at møde på arbejde eller kommer for sent pga. trafikale problemer.  

Du skal selv betale for fraværet enten ved at bruge tilgodehavende afspadsering eller ved at blive trukket i løn.

Du skal selvfølgelig underrette din arbejdsgiver hurtigst muligt, hvis det bliver aktuelt.