Samarbejdsudvalg og Landssamarbejdsudvalget

Selektiv lukning efter både § 7, stk. 3 og stk. 4, er et vilkår, som en klinik kan søge om Samarbejdsudvalgets tilladelse til, men det er ikke et vilkår, som Samarbejdsudvalget kan pålægge en klinik.

Selektiv lukning efter § 7, stk. 3 kan alene finde anvendelse for klinikker, som har under 1600 tilmeldte patienter pr. lægekapacitet.

Samarbejdsudvalget kan herudover tildele en klinik selektiv lukning efter § 7, stk. 4, efter kriterier/forhold, som Samarbejdsudvalget selv fastlægger.

Det følger implicit af stk. 3, at Samarbejdsudvalget kan tildele selektiv lukning efter stk. 4, for klinikker med 1600 eller flere tilmeldte patienter pr. lægekapacitet.

Af hensyn til ligebehandlingen af klinikker i regionen bør Samarbejdsudvalgets kriterier/forhold aftales og udbredes regionalt.

Finder den praktiserende læge, at tillidsforholdet mellem patient og læge er brudt, fx pga. uacceptabel adfærd fra patientens side, kan lægen frasige sig patienten.

En læge må ikke direkte opfordre patienten til at skifte til en anden læge/klinik. Årsagen hertil er lægevalgsreglerne og patientens omkostninger til lægeskift uden ”årsag”.

Beslutter lægen sig for en frasigelse, bør patienten forinden orienteres herom.

For at lette en praksisoverdragelse kan en læge søge samarbejdsudvalget om tilladelse til at ansætte en læge i almen medicin uden at have en ledig kapacitet.
I Samarbejdsudvalgets vurdering af om en læge skal gives en tilladelse, skal der indgå kriterier, som vurderes i forhold til den konkrete ansøgning.

Der kan således ikke indgå faste og forud fastsatte kriterier -fx en bestemt alder - i samarbejdsudvalgets vurderinger af om der skal gives en tilladelse.

For at lette en praksisoverdragelse kan en læge søge samarbejdsudvalget om tilladelse til at ansætte en læge i almen medicin uden at have en ledig kapacitet.

Samarbejdsudvalget skal foretage en konkret vurdering af, om lægen skal gives en tilladelse. Vurderingen må ikke foretages på baggrund af faste og forud fastsatte kriterier, fx bestemt alder.

Ny regel med OK-22 for Generationsskifte (§ 23)
Med OK22 har læger, som er fyldt 62,5 år RET til at indgå generationsskifteaftaler ved ansættelse af en speciallæge i almen medicin uden at have en ledig kapacitet. Det forudsætter således ikke Samarbejdsudvalgets tilladelse.

Ved tilladelse til delepraksis fastsætter Samarbejdsudvalget et antal tilmeldte patienter (lukketal) for klinikken.

Lukketallet fastsættes med baggrund i, at formålet med delepraksis er at reducere arbejdsbyrden i klinikken som følge af andet arbejde, sygdom eller andre personlige forhold, jf. § 22, stk. 2.

Ved fastsættelse af det konkrete lukketal for klinikken skal Samarbejdsudvalget iagttage lægedækningen i området.

Da lægedækningen kan ændre sig over tid, er det muligt for en klinik med delpraksis at søge  Samarbejdsudvalget om at få lukketallet ændret senere.

Aftalt specifik forebyggelsesindsats, kaldet årskontrol, er en målrettet og motiverende samtale, hvor behandlingsmål fastsættes, medicin gennemgås m.v.

Målgruppen for en årskontrol er borgere med kroniske lidelser, hvor det af kliniske retningslinjer fremgår, at patienten bør tilbydes en årskontrol.

Om patienter med ADHD kan tilbydes en årskontrol med baggrund i Sundhedsstyrelsens Nationale Kliniske Retningslinjer for ADHD for henholdsvis børn/unge og voksne, som anbefaler opfølgning bl.a. i forhold til den medicinske behandling, afventer en vurdering og tilbagemelding fra Sundhedsstyrelsen, førend det kan besvares.

En læge/klinik bør kun foretage og afregne de laboratorieundersøgelser, som lægen finder sundhedsfaglig indikation for med henblik på diagnosticering eller behandling.

Dette gælder også selv om der benyttes apparatur i klinikken, som kan give flere undersøgelsessvar med baggrund i én udtaget prøve fra patienten.

De socialmedicinske ydelser har et bredt anvendelsesområde, men er defineret ved, at der er tale om en social situation, som påvirker patientens fysiske og/eller psykiske helbred negativt, og en del af problemstillingen skal således være indenfor det almen medicinske område.

Ydelsen skal omfatte en konkret patient, som er tilmeldt i almen praksis.

Mødet med kommunen må ikke helt eller delvist erstatte attestarbejde. Derimod kan en del af målet være at forebygge omfanget af attestarbejde, eksempelvis ved at sikre arbejdsmarkedstilknytning.

Samtaler om konkrete patienters helbredsmæssige problemer eller videre behandlingsforløb mellem lægen og fx hjemmeplejen eller sygehuset er ikke socialmedicinsk samarbejde, da de vedrører behandling. 

Udvalget bemærkede vigtigheden af, at socialmedicinske ydelser kun kan afregnes i forbindelse med sager, der tager udgangspunkt i en konkret patients behov.

Der har ikke kunne opnås enighed i Landssamarbejdsudvalget om, hvorvidt en elektronisk fornyelse af henvisning uden direkte patientkontakt er honorarberettiget.

Det betyder, at læger for nuværende ikke modtager honorering for udstedelse af ny henvisning efter henvendelse fra anden behandler, eksempelvis fysioterapeut eller speciallæge.

Afsendelse af et udeblivelsesbrev til patienten, som indeholder oplysning om, hvad en patient og læge skulle have talt om, berettiger ikke lægen til et ydelseshonorar. 

Det kan ikke udelukkes, at der kan forekomme situationer, hvor lægen kan afregne 0101 pr. brev uden at have været i kontakt med patienten, men det må betragtes som en sjælden undtagelse, og skal kunne begrundes bl.a. ved, at anden kontaktform ikke har været mulig.

Ydelsen er mest relevant i forhold til INR-målinger eller til patienter, der ikke umiddelbart kan modtage svar elektronisk, og hvor det ikke er muligt at få forbindelse pr. telefon.

Kriterierne for at få udbetalt det differentierede basishonorar er, at den enkelte praksis andel af det differentierede basishonorar kan opgøres pr. 31. december, og at praksis er virksom på udbetalingstidspunktet. Udbetalingens omfang baserer sig alene på praksis andel af ordningen den 31. december, idet der ikke foretages en fornyet vurdering af, hvorvidt der er sket ændringer i praksis’ patientpopulation, når udbetalingen finder sted. 

Såfremt en praksis mellem 31. december og udbetalingstidspunktet får godkendelse til at flytte, indgå i et kompagniselskab eller har haft ejerskifte, vurderes det ikke at ændre ved det forhold, at praksis fortsat er virksomt i henhold til overenskomsten. 

Praksis der har fået tildelt et nyt ydernummer af regionen, kan enten skyldes, at der er tale om: 

• en nyopstartet praksis, der ikke indgik i beregningerne 31. december og derfor ikke kan få andel i det differentierede basishonorar 
• en fortsættelse af en tidligere praksis, der indgik i beregningerne den 31. december, hvormed den nye praksis (under et nyt ydernummer) skal have udbetalt det tidligere ydernummers andel.

Det er besluttet, at regionerne kan udbetale det differentierede basishonorar den 15. juli og den 15. november i forbindelse med den almindelige honorarafregning.

Der er tale om en grov misligholdelse af Overenskomst om almen praksis, når læger nægter at lade sig akkreditere, idet det er forventet, at alle læger indgår i det kvalitetsarbejde, som er en del af overenskomsten. Der er set bodsstørrelser på op til 25.000 kr. 

Sanktionen for misligholdelsen skærpes afhængigt af lægens øvrige samarbejdsvillighed om kvalitetsarbejdet.

Herunder klyngearbejde, eller alternativt arbejde med kvalitetsdata og kvalitetsudvikling med samme fokus, samt indgåelse i en løbende dialog med de regionale kvalitetsenheder om, hvordan klinikkerne præsterer i forhold til definerede kvalitetsmål og -indikatorer med relevans for almen praksis, samt hvor der er potentiale for forbedringer.

Det er i strid med overenskomsten, når læger i forbindelse med behandling i henhold til overenskomsten opkræver tilmeldte patienter egenbetaling, medmindre andet eksplicit fremgår af overenskomsten eller anden aftale mellem PLO og RLTN. 

F.eks. må lægen ikke aflægge patienter besøg i eget hjem eller på arbejdspladsen mod betaling i stedet for at patienten møder op i lægens konsultation, hvis det er lægens vurdering, at der et behov for at se patienten, men patientens tilstand i øvrigt ikke tilsiger, at der er behov for et sygebesøg. 

Lægen må ligeledes ikke tage offentlig betaling for f.eks. en konsultation og privat betaling for at komme hjem til patienten. Lægen kan heller ikke mod egenbetaling tilbyde patienter ekstraordinær mulighed for konsultationer, eller at patienter mod betaling kan indlevere prøver på udvidede tidspunkter. 

Det skal bemærkes, at der er situationer, hvor det er muligt for en praktiserende læge at opkræve egenbetaling fra en tilmeldt/ikke tilmeldt patient.

Det gælder ydelser, som ikke vedrører sygdomsdiagnostik/-behandling og således ikke er omfattet af overenskomst om almen praksis eller andre aftaler mellem PLO og RLTN, f.eks. rejsevaccinationer eller generelle helbredsundersøgelser. Her kan en praktiserende læge godt kræve egenbetaling.

Ydelsesvejledningen afgrænser brugen af ydelsen til de patientgrupper, hvor det fremgår af kliniske retningslinjer, at der skal foretages årskontrol. Udvalget har ikke kunne nå til enighed om, hvorvidt der kan afregnes en 0120 (aftalt specifik forebyggelsesindsats) i forhold til denne type patienter. Konkretisering og afgrænsning af målgruppen for ydelsen 0120 udestår for nuværende.