Gå til indhold

Hepatitis B-vaccine til mænd, der har sex med mænd

§ 1 Aftalens parter

Denne aftale er indgået mellem Region Hovedstaden og Praksisudvalget i Hovedstadsregionen i henhold til landsoverenskomst om almen lægegerning, § 2.

Aftalen omfatter sikrede med bopæl i Region Hovedstaden, der er tilmeldt en praktiserende læge i Region Hovedstaden.

§ 2 Aftalens formål

Aftalen er indgået med heblik på at sikre mod smittespredning af hepatitis B hos mænd, der har sex med mænd.

§ 3 Aftalens baggrund

Aftalen er en fortsættelse af en tidligere indgået § 2-aftale mellem Praksisudvalget i Københavns Kommune og Københavns Kommune, således at indeværende § 2-aftale udvides til at gælde i hele Region Hovedstaden.

§ 4 Vaccinationen

De praktiserende læger i Region Hovedstaden skal til enhver tid foretage vaccinationen i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens retningslinier.

§ 5 Rekvisition af vacciner

Hepatitis B-vacciner rekvireres på Statens Serum Institut på regionens regning.

§ 6 Tvister

Såfremt der opstår tvister om nærværende aftales fortolkning eller udfyldelse, forelægges sagen for Samarbejdsudvalget til endelig afgørelse.

§ 7 Aftalens gyldighed

Aftalen træder i kraft den 1. april 2009 og kan af begge parter opsiges med 3 måneders varsel til den 1. i en måned.

Godkendt den 27-04-2009    PLO-dok. 254363

Ydelsesregistrering

Til ovennævnte aftale anvendes ydelse 4105 med honorar pr. 01-09-2012 på kr. 149,90.

Siden oprettet 18. november 2022