Gå til indhold

Har du fået en klage?

Alt efter hvilken type klage, der er tale om, kan du få hjælp hos Lægeforeningen eller PLO. Find også information om, hvor du kan henvende dig, hvis du vil arbejde med patientsikkerhed i klinikken.

PLO hjælper ved serviceklager

Patienter kan klage over serviceniveauet og lægebetjeningen i praksis, fx:

  • adgangsforhold
  • sundhedspersoners adfærd
  • størrelse på honorar og lignende.

Disse sager kaldes serviceklager og handler om forholdene i almen praksis herunder forholdet mellem patient og behandler. Serviceklager behandles af det regionale samarbejdsudvalg (SU) i den region, klinikken ligger i.

Hvis du får en klage, som skal behandles i SU, så kan du med fordel kontakte dit regionale PLO-sekretariat for vejledning om processen.

Som PLO-medlem er du altid velkommen til at kontakte PLO’s centrale sekretariat for rådgivning, hvis du har modtaget en serviceklage: Tlf. 3544 8490 E-mail: plo@dadl.dk

Du kan som læge også klage over regionen eller kommunen, hvis du mener, at Overenskomsten om almen praksis ikke overholdes. Du kan fremsende din klage til det regionale PLO inden 6 uger efter det forhold, der var anledningen til klagen.

Lægeforeningen hjælper ved faglige klager

Klik og læs mere eller kom i kontakt med en af Lægeforeningens rådgivere, der kan hjælpe dig med følgende typer klager:

klager autoriserede sundhedspersoner (disciplinærnævnssager)

klager over et behandlingssted (styrelsessager)

klager over patientrettigheder


Vil du vide mere om at anmeldelse af skader til Patienterstatningen?
Så læs mere hos Lægeforeningen 

Det kan være hårdt at få en klage

Det er forventeligt, at du mindst én gang i din karriere bliver involveret i en sag, hvor en patient er så utilfreds, at vedkommende klager, eller at der sker en skade eller en fejl, mens patienten er i behandling hos dig eller i din varetægt.

Uanset graden af alvorlighed kan det være belastende eller urovækkende at være involveret i en klage- eller erstatningssag. At være under en form for anklage og opleve at nogle udefra skal vurdere din faglige indsats i en konkret sag, kan være svært, uanset om man er ung eller gammel i gårde.

Brug også Lægeforeningen og PLO’s rådgivning, hvis du er påvirket af en klagesag.

Du kan evt. også søge støtte i Kollegialt netværk for læger, hvor du som medlem af Lægeforeningen kan få anonym og gratis rådgivning om fx klagesager. Her kan du finde andre tilbud ved krise eller konflikt

Patientsikkerhed handler om læring og forebyggelse

Hos Dansk Selskab for Patientsikkerhed kan du finde mere viden:
klik og find metoder og materialer

Der er etableret patientsikkerhedsenheder for praksissektoren i alle regioner. Her kan sundhedspersoner søge rådgivning og lære om patientsikkerhed. Det er fx muligt at booke et oplæg til klinikken eller drøfte bestemte emner med en risikomanager:

Region Hovedstaden
Patientsikkerhed@regionh.dk
38 66 60 60

Region Midtjylland
sundhed.patientsikkerhed@rm.dk
91 17 76 97
Website om patientsikkerhed 

Region Syddanmark
Patientsikkerhed@rsyd.dk
51 33 47 08

Region Sjælland
Pbhs@regionsjaelland.dk
57 87 52 40

Region Nordjylland
Patientkontor@rn.dk
97 46 80 10

Specifikke informationer og oplysninger for de enkelte regioner kan også findes ved at klikke på den ønskede region nedenfor:
Region Hovedstaden
• Region Midtjylland
• Region Syddanmark
Region Sjælland
Region Nordjylland

 

 

Siden oprettet 23. november 2022