Om videokonsultationer til praktiserende læger

Denne side er til praktiserende læger, som oplever problemer med videokonsultation. Se, om du kan finde svar på dine spørgsmål her.

Teknik

Se denne vejledning.

Der er ikke specifikke krav til udstyr, men det vil være godt, at udstyret er af nyere dato. Herudover anbefaler vi altid et headset fremfor en liggende mikrofon/højtaler, da det giver den bedste lyd-oplevelse for både læge og patient.

Det er klinikken, der bestemmer, hvilke læger der ser hvilke patienter. Lægen skal acceptere patienten, der venter i køen i det virtuelle venteværelse.

Præcis på samme måde som med det fysiske venteværelse i klinikken. Patienten vil som udgangspunkt skulle have en aftale med lægen om videokonsultation.

Du kan afprøve kamera, lyd og mikron på denne hjemmeside: https://rooms.medcom.dk/webapp

Det kan skyldes en overbelastet internetforbindelse. Lyden vil ofte gå fint igennem, da den er prioriteret over billede. Kald op igen.

Test din internetkapacitet her: http://www.it-borger.dk/verktojer/bredbaandsmaaleren

Nej, det kræver en større ændring i opsætning. Log i stedet ind via browser.

Hvis din klinik har brug for videosupport, kan supporten kontaktes på tlf. 20 61 84 51 eller Videosupport@trifork.com. Åbningstider for telefonsupporten er mandag, tirsdag og onsdag fra kl. 12.00 - 15.00.

I de situationer, hvor problemet alene drejer sig om hjælp til installation og opsætning af kamera og mikrofon i klinikken, henviser PLO til de regionale datakonsulenter.

Kriterier og honorering

Videokonsultation er en grundydelse, og afregnes med ydelseskoden 0125.

Videokonsultation er inkluderet i kronikerhonoraret. Dvs., at der registreres en ydelse på patienter i kronikerprogrammet, men honoreringen sker via kronikerhonoraret.

Såfremt der ikke opnås forbindelse, og parterne derfor vælger at gennemføre konsultationen via telefon, honoreres der med en almindelig telefonkonsultation (0201).

Ja. Hvis det har et konkret formål, kan videokonsultation anvendes til samtaleterapi (6101/6201) og årskontrol (0120) med tilsvarende honorar. Det gælder, hvis patienten på grund af særlige praktiske, fysiske eller psykiske problemstillinger kun meget vanskeligt kan møde op i klinikken.

Årskontrol forudsætter oftest relevante parakliniske undersøgelser, som i disse særlige tilfælde bør tilbydes udført i hjemmet. Hvis samtaleterapi eller årskontrol tages over video, benyttes ydelserne 6101/6201 og 0120 sammen med registreringskoden 1003.

Videokonsultationen skal være planlagt og visiteret på forhånd og afholdes på et aftalt tidspunkt, som var det en fysisk konsultation eller en aftale om et sygebesøg. Videokonsultation kan derfor ikke anvendes ved eksempelvis ”drop-in”-tider, hvor borgeren tilbydes konsultation uden tidsbestilling.

Det er en lægefaglig vurdering, hvornår video kan være den rette kontaktform, idet det bør dreje sig om en problemstilling, hvor fysisk undersøgelse ved konsultation eller sygebesøg ikke er nødvendig.

Patienten eller andre kan ikke kræve kontakt via video, men lægen skal tage hensyn til patientens behov og personlige ikke-medicinske forhold fx transporttid til klinikken. Lægen kan tilsvarende heller ikke ensidigt bestemme, at en kontakt skal gennemføres på video, hvis patienten ikke ønsker det.

  • 2151: Instruktion i brug af kliniske skemaer
  • 2149: Diagnostik, udredning og opfølgning ved anv. af fagligt anerkendte psykometriske tests
  • 2161: Tillæg ved ydelse af lægehjælp, hvor der anvendes kvalificeret tolk.
  • 2401: Tillæg ved behandling af personer, som ikke er tilmeldt en læge
  • 2402: Tillæg ved behandling af personer, som ikke er tilmeldt en læge

Videokonsultation i lægevagten er som udgangspunkt forvisiteret i lighed med en almindelig fysisk konsultation i lægevagten. Det bør være muligt for vagtlægen under telefonvisitationen at foreslå en videoløsning, hvis lægen vurderer, at der er faglig indikation herfor. Der er begrænsninger på, hvilke tillægsydelser, der kan tages i vagttid.

En planlagt videokonference er et møde mellem lægen og andre sundhedsprofessionelle aktører på hospitalerne, speciallægepraksis og /eller i kommunerne og evt. patienten omhandlende konkrete patientforløb, primært med koordinerende og/eller rådgivende formål, hvor der er mindst tre deltagere.

Videokonference er en grundydelse og afregnes med ydelseskoden 0126.

Videokonference honoreres efter konferencens varighed i moduler a 10 minutter. Der kan maksimalt honoreres for seks moduler pr. konference. Videokonference kan alene tilbydes i dagtid.

Såfremt der ikke opnås forbindelse, og én eller flere af aktørerne derfor vælger at overgå til telefon, honoreres der fortsat for videokonference pr. modul af 10 minutter.

Videokonference er ikke inkluderet i kronikerhonoraret.

Fik du ikke svar på dine spørgsmål?
Kontakt supporten på Videosupport@trifork.com eller på tlf. 20 61 84 51.

Du kan mere om supportmuligheder her.

 

Siden opdateret 4. oktober 2022