Gå til indhold

Om valg i PLO Nordjylland

I år er der valg til PLO's repræsentantskab. På denne side kan de nordjyske medlemmer finde information om valget.

I Nordjylland skal der vælges 4 repræsentanter og 4 suppleanter, de skal vælges for en to årig periode. 

Valghandlingen starter den 25. november 2024 og slutter den 9. december kl. 12.00. Når valget er afsluttet vil PLO-Nordjyllands bestyrelse den 9. december konstituere sig. Den nye bestyrelse tiltræder den 1. januar 2025.

Overvej at stille op - der er brug for alle kræfter

Går du i overvejelser om at stille op, kan du med fordel læse denne side, der fortæller, hvad arbejdet indebærer.

Hvis du ønsker at stille op, skal du udfylde et selvdeklareringsskema, som efterfølgende fremsendes til PLO-Nordjylland@dadl.dk - opstillingsfristen er den 13. november kl. 12.00.

Der er ingen begrænsning i, hvor mange gange man kan stille op til valg, der er alene funktionstidsbegrænsning for formanden for PLO-R, der maksimalt kan være formand i seks år.