Yngre læger og sundhedsteknologi

Yngre læger er fremtidens læger. Nye teknologiske muligheder pibler op fra alle kanter i form af for eksempel apps, wearables, big data og IoT (Internet of Things). Samtidig kommer der også flere ældre og generelt mere patientinddragelse. Teknologierne kan mange forskellige ting, men de er ikke alle sammen lige relevante.

Yngre læger om sundhedsteknologi

Mød nogle yngre læger, som er aktive i udviklingen af ny sundhedsteknologi. Klik her.

Yngre Læger aktiv i den nationale udvikling af sundhedsteknologi

Yngre Lægers formand Camilla Rathcke har deltaget i SIRI-kommissionens arbejde med, hvordan regeringen skal lægge en ramme for den sundhedsteknologiske udvikling. Læs om SIRI-kommissionen og se dens anbefalinger, der blev offentliggjort på konference den 19. januar 2018. 

"Den politiske ramme for sundhedsteknologien vil have afgørende betydning for, hvordan vi arbejder som læger i fremtiden,  og  derfor er det vigtigt med en struktureret tilgang, når der er så mange nye løsninger," siger Camilla Rathcke.

Camilla Rathcke er især tilfreds med, at kommissionen fik diskuteret emner som en national strategi, sikkerhed og datahåndtering.

Regionerne har ikke været repræsenteret under diskussionerne. Det kan være en fordel, fordi dialogen har handlet mere om muligheder end om de økonomiske eller politiske begrænsninger. "Ulempen kan så til gengæld være, at politikerne ikke føler sig forpligtede til andet end at sige, at det er et interessant udspil," siger Camilla Rathcke.

Arbejder du med sundhedsteknologi?

Vi er i gang med at få skrevet flere artikler om sundhedsteknologi og fremtidens læge. Arbejder du med et projekt, og har du nogle holdninger til den sundhedsteknologiske udvikling, så vil vi meget gerne høre din historie og måske skrive om dit projekt. Kontakt freelance journalist Lene Rimestad på lene@rimestad.dk