Virkeligheden kalder Blixt og Trane Nørby

Debatindlæg af Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen
Bragt i Dagens Medicin, den 22. februar 2019

Filmen knækker for Liselott Blixt, der reagerer på ny underskriftsindssamling ved at kalder læger for pivede – og for Ellen Trane Nørby, som tror at indsamlingen er en støtte til regeringens sundhedsreform.

Det var med lige dele forundring og dyb skuffelse, jeg læste formanden for Folketingets Sundhedsudvalg, Liselott Blixt, udtale sig til Dagens Medicin om, at »Jeg mangler nogen gange nogle læger, der tager et ansvar i stedet for at sætte sig tilbage og pive.«

Det er arrogant og nedladende at sige sådan om læger, der hver dag tager ansvar for patienternes ve og vel i form af behandlinger, men så sandelig også ved at forsøge at råbe politikerne op.

Liselott Blixts udtalelser faldt om den underskriftsindsamling, som en række læger under hashtagget #voresvirkelighedjeresansvar har sat i gang. Underskriftsindsamlingen opfordrer bl.a. politikerne på Christiansborg til at »tilføre sundhedsvæsenet ressourcer, der modsvarer de politiske løfter« og »prioritere de begrænsede ressourcer og som ansvarsfulde ledere aktivt og utvetydigt meddele befolkningen, at der ikke er råd til at behandle alt – og med alle midler«. Det ligger helt i tråd med det, Lægeforeningen kæmper for, så det støtter jeg naturligvis op om.

Men man må altså forstå på Liselott Blixt, at det er hos lægerne, den er gal. Den myte vil jeg mane i jorden med det samme. Læger piver netop ikke, vi tager ansvar. Læger, sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle knokler hver dag for at få tingene til at hænge sammen i sundhedsvæsenet, mens folketingspolitikere taler om et sundhedsvæsen i verdensklasse. Men uden de nødvendige midler er et sundhedsvæsen i verdensklasse et politikerskabt fata morgana. Den erkendelse savner jeg hos Liselott Blixt.

Virkeligheden udenfor Christiansborgs tykke mure

Jeg ved godt, Christiansborgs mure er tykke, men det burde være gået op for politikerne, at sundhedsvæsenets ressourcer ikke står mål med opgaverne. Igennem de seneste år har der været talrige opråb fra klinikchefer, grupper af læger og fra Lægeforeningen. Sagen er, at hvis vi skal kunne følge med det meget store og stigende antal patienter og samtidig have råd til nye teknologier og behandlinger, som redder liv, men er dyre, så er der behov for et reelt og langsigtet løft af sundhedsvæsenets økonomi. Det er politikerne, som må komme med de ressourcer, eller også må de forklare patienterne, at man ikke vil betale det, det koster.

Desværre er det ikke kun hos Liselott Blixt, filmen knækker. For i samme artikel kan jeg læse, at sundhedsminister Ellen Trane Nørby mener, at Lægeforeningen bakker hende op i, at regeringens bud på en sundhedsreform giver de svar, der er brug for i fremtidens sundhedsvæsen. Hvis det er hendes opfattelse, så er der i hvert fald dele af det, hun har misforstået.

Hvad Lægeforeningen faktisk mener om sundhedsreformen

Men jeg skal gerne gentage vores holdning til sundhedsreformen: Det er rigtigt, at Lægeforeningen har rost udspillets fokus på at uddanne flere praktiserende læger. Det vil over tid føre til en helt nødvendig styrkelse af det nære sundhedsvæsen, hvilket i en situation med et stigende antal patienter er entydigt positivt. Desuden støtter vi skarpere, ensrettede kvalitetskrav til kommunernes sundhedstilbud. Så langt, så godt. Det er nødvendige ændringer.

Til gengæld er vi skeptiske overfor en strukturreform. Og ved at fjerne regionsrådene lægger reformen netop op til store strukturændringer, hvilket vil tage flere år og blive omkostningsfuldt. Derfor er det en risikabel vej at gå.

Desuden er der lagt op til, at der skal være foruroligende få læger i ledelserne af de nye konstruktioner i sundhedsvæsenet. Ikke mindst med tanke på, at behandling af patienter er kerneopgaven.

Reformen forholder sig heller ikke aktivt til det voksende behov for at sikre tilstrækkeligt med læger i psykiatrien, på trods af at psykiske lidelser er mere udbredte end kræft og kredsløbssygdomme.

Det er i grove træk vores holdning, som vi også har forelagt sundhedsministeren, da hun og innovationsministeren to uger efter reformens fremlæggelse udbad sig input fra sundhedsprofessionelle og andre.

Brug tid på løsninger i stedet for bureaukrati

Der bliver i det hele taget brugt rigtigt mange politikerkræfter på struktur og bureaukrati for øjeblikket. Det er ikke, hvad sundhedsvæsenet har behov for. Der er behov for et løft af sundhedsvæsenets økonomi på to procent ekstra hvert år frem til 2025, hvis ikke patienterne skal opleve et forringet sundhedsvæsen. Sådan er det, når pengene er for få, opgaverne er for mange, og antallet af patienter med brug for behandling bare stiger og stiger år for år. Forhåbentlig går det snart op for Christiansborg.