Vil du dele din erfaring?

Din mangeårige erfaring er guld værd

Foreningen af Pensionerede Læger bidrager løbende med sin mangeårige erfaring inden for lægefaget til Lægeforeningens forskellige aktiviteter.

Bliv mentor for en yngre læge

Som pensioneret læge kan du bidrage til Lægeforeningens mentorordninger, hvor ældre og erfarne læger giver sparring til de yngste læger i faget for ét år ad gangen. Lægefaglig sparring er guld værd for de yngre læger, der skal til at klare sig på arbejdsmarkedet, og som mentor kan det være givende at bringe sine egne erfaringer videre. Har du mod på at tilbyde din hjælp som mentor, så hører vi meget gerne fra dig.

Læs mere og tilmeld dig mentorordningen

Har du en idé?

Har du selv mod på at bidrage til foreningens samarbejde med Lægeforeningen, så kontakt foreningens bestyrelse.

Tidligere projekter

Tidligere har FPL i samarbejde med Lægeforeningen udviklet pjecen Når læger bliver syge (pdf) . Pjecen indeholder gode råd til lægen som patient og til lægen, der behandler læge-patienter.