Videregivelse af helbredsoplysninger til arbejdsgivere

- Hvilke regler gælder, ved og under ansættelse?

Som læge skal du altid videregive oplysningerne til lønmodtageren selv, ikke til arbejdsgiveren. Du skal desuden give mere information til en lønmodtager, som skal undersøges, end til en almindelig patient.

Hvilke regler gælder ved videregivelse af helbredsoplysninger på arbejdsmarkedet (LHA)?

Reglerne om videregivelse af helbredsoplysninger ved eller under en ansættelse finder du i lov om brug af helbredsoplysninger på arbejdsmarkedet (herefter LHA).

Loven beskriver, hvornår en arbejdsgiver må indhente oplysninger, og hvilke oplysninger, arbejdsgiveren må indhente. Formålet med loven er at forhindre, at helbredsoplysninger ikke uberettiget bliver brugt til at begrænse lønmodtagerens muligheder for at få eller bevare et arbejde. Loven handler om brug af helbredsoplysninger ved og under ansættelse.

Hvad er ikke omfattet af LHA?

Loven gælder ikke ved:

  • Indgåelse af forsikrings- og pensionsaftaler.
  • Lægeerklæringer i forbindelse med sygdom (uarbejdsdygtighedserklæringer).
  • Ansættelse i særlige stillinger, hvor der gælder særlove, for eksempel sømandsloven, dykkerloven, lov om luftfart og love om helbredskontrol på visse levnedsmiddelvirksomheder.
  • Når der er tale om helbredsoplysninger, som arbejdsgiveren er forpligtet til at indhente i henhold til arbejdsmiljøloven.

Hvilke oplysninger må du almindeligvis give til arbejdsgiveren?

En arbejdsgiver må i forbindelse med ansættelse eller under ansættelse af en af dine patienter bede om helbredsoplysninger om vedkommende, der her og nu lider af en sygdom, som vil have væsentlig betydning for hans eller hendes arbejdsdygtighed ved det pågældende arbejde. Det fremgår af LHA §2, stk. 1.

Arbejdsgiveren kan kun spørge specifikt og må ikke for eksempel bede om generelle helbredserklæringer. Derfor skal du som læge også være opmærksom på kun at give specifikke og ikke generelle helbredsoplysninger om din patient. Arbejdsgiveren må aldrig spørge om, hvorvidt arbejdstageren generelt er fysisk og psykisk sund og rask.

Arbejdsgiveren må heller ikke bede om helbredsoplysninger med det formål at belyse risikoen for, at lønmodtageren udvikler sygdomme i fremtiden. Det fremgår af LHA §2, stk. 4. Derfor skal du som læge være opmærksom på ikke at give sådanne oplysninger.

Hvilke oplysninger må du give arbejdsgiveren i særlige tilfælde?

Der er særlige områder, hvor arbejdsgiveren må få flere oplysninger. Det fremgår af §4 i LHA. Det gælder inden for følgende områder:

  • Forbrugeres eller andres sikkerhed eller sundhed.
  • Det ydre miljø.
  • Hvis der er særlige samfundsinteresser på spil.

I ovenstående tilfælde må arbejdsgiveren bede dig udlevere oplysninger om, hvorvidt din patient lider af en sygdom, har symptomer på en sygdom eller frembyder smittefare. I disse tilfælde skal arbejdsgiveren henvende sig til Beskæftigelsesministeriet, som beder Helbredsoplysningsrådet om at vurdere, om du som læge kan videregive oplysningerne. I disse tilfælde skal du altså som læge være opmærksom på, at du ikke skal videregive helbredsoplysninger, før Helbredsoplysningsrådet har foretaget sin vurdering.

Din tavshedspligt over for patienten gælder også ved ansættelse

Det er som udgangspunkt alene lønmodtageren selv, der kan modtage sine helbredsoplysninger fra dig som læge. Herefter kan lønmodtageren selv videregive de relevante oplysninger til arbejdsgiveren efter ønske. Arbejdsgiveren kan ikke gå direkte til dig som lønmodtagerens læge eller til en klinik og anmode om helbredsoplysninger om lønmodtageren. Den, der ligger inde med oplysningerne, må ikke videregive dem til andre end den, som oplysningerne angår, det vil sige lønmodtageren, altså din patient. Det fremgår af LHA § 11. En lønmodtager kan heller ikke give arbejdsgiveren fuldmagt til at indhente oplysningerne.

LHA stiller udvidede krav til den information, lønmodtageren skal have inden en undersøgelse

I tilfælde, hvor arbejdsgiveren lovligt kan indhente helbredsoplysninger om lønmodtageren, altså din patient, skal du som den læge, der foretager undersøgelsen, sikre dig, at din patient har givet et informeret samtykke til undersøgelsen.

Der er større krav om at give information til lønmodtageren – altså din patient – når det er en undersøgelse, der er foranlediget af en arbejdsgiver, end når du som læge skal lave almindelige undersøgelser. Læs mere om de informationer, der er nødvendige at give din patient. Informationen skal desuden gives både mundtligt og skriftligt.

Lønmodtageren skal ifølge § 9 informeres om:

  • Undersøgelsens formål og art.
  • Undersøgelsens metode.
  • Eventuelle risici, der er forbundet med undersøgelsen.
  • De eventuelle konsekvenser, som undersøgelsens resultater kan få for lønmodtageren.
  • Karakteren af de oplysninger, som kan fremkomme ved undersøgelsen, herunder om størrelsen af risikoen for fremtidig sygdom m.v.
  • Betingelserne for videregivelse af oplysninger, jf. §§ 7 og 11.
  • Undersøgelsens opfølgning, herunder om underretning af arbejdsgiveren.
  • Hvordan undersøgelsens resultater skal opbevares.
  • Hvor undersøgelsens karakter gør det naturligt, skal lønmodtageren også informeres om muligheden for, at et undersøgelsesresultat kan indvirke på den undersøgtes livsforventning og selvopfattelse.