Vi skal være værdige til patienternes tillid

Af Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen
Leder bragt i Ugeskrift for Læger den 17. april 2017

En læge skal altid handle på en måde, som viser lægen værdig til den tillid fra patienter, kolleger og samfund, som varetagelse af lægerollen kræver.

Sådan lyder det værdighedskrav for læger, som Lægeforeningens repræsentantskab skal tage stilling til på Lægemødet i slutningen af april.

Vi har ikke haft et værdighedskrav før. Hvorfor så nu, kunne man måske spørge? Det korte svar er, at en række uheldige sager i pressen har gjort det tydeligt, at vi som stand har behov for mere aktivt at kunne gå ind i disse sager.

Nu vil vi i Lægeforeningens bestyrelse med et nyt værdighedskrav klart signalere, at opførsel af den slags ikke kun vedrører den enkelte læge. Én læges handlinger kan koste dyrt, når det gælder patienters og andres tillid til alle læger. Det er alvorligt, for vi er alle afhængige af, at patienterne har den nødvendige tillid til os.

Værdighedskravet handler om tillid. Det er et budskab fra den samlede lægestand til hver enkelt læge om, at tilliden er en forudsætning for vores arbejde.

Jeg vil gerne understrege, at vi med forslaget ikke lægger op til, at læger skal være dydsmønstre 24 timer i døgnet i alle livets forhold. Det er hverken realistisk eller ønskeligt at kræve af nogen faggruppe. Men vi har blikket rettet mod handlinger, som er gentagne, grove eller bevidste brud på almene eller lægespecifikke normer for adfærd.

Hvis en læge f.eks. er uopmærksom på reglerne og anvender forskningsmidler til at betale en middag for en udenlandsk gæsteforelæser, er det som udgangspunkt ikke en overtrædelse af værdighedskravet. Men det er det til gengæld, hvis man som læge systematisk bruger forskningsmidler til at betale for genstande til sit eget hjem.

Værdighedskravet handler om tillid. Det er et budskab fra den samlede lægestand til hver enkelt læge om, at tilliden er en forudsætning for vores arbejde. Det er helt grundlæggende for, at patienter, kolleger, politikere og andre kan se lægen som en person, der kan tildeles særlig autoritet og særligt ansvar. På samme vis er det også grundlæggende for, at patienter kan have tillid til, at lægen er en troværdig ekspert, som utvetydigt arbejder for patientens bedste, og som behandler patientens oplysninger med fortrolighed.

Derfor lægger vi i forslaget også op til, at et værdighedskrav i særligt grove tilfælde kan gælde uden for arbejdstiden. Hvis en læge svindler med f.eks. en dna-test, har det konsekvenser for alle lægers anseelse, uanset hvor og hvornår det foregår.
Forslaget om et nyt værdighedskrav for læger kombinerer vi med en ændring af reglerne, som indebærer, at Lægeetisk Nævn også får mulighed for at tage flere typer af sager op. Herunder også at tage stilling i sager, som verserer ved domstolene eller hvor lægen er idømt en sanktion. Det er ikke muligt i dag, hvor nævnet i disse tilfælde må forholde sig passivt.

Men det vigtigste mål med værdighedskravet er ikke, at nogle af vores kolleger skal have en påtale eller på anden måde kritiseres. Det handler ikke om at fordømme. Det handler om klart at kunne kommunikere, hvilken adfærd vi forventer af os selv og vore kolleger.