Vi har en unik chance for at få en bedre kvalitetsmodel

22. februar 2016

Af Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen

Vi skal have et nyt kvalitetsprogram på sygehusene. Den Danske Kvalitetsmodel er den 1. januar i år lagt på hylden, og vi skal til at arbejde med kvalitet på en ny måde. Det ser vi frem til i Lægeforeningen.

Som læger skal vi være i førersædet i denne udvikling, og det er vi heldigvis ikke ene om at mene. Vores engagement er blevet efterspurgt fra regioner og ministerium, og vi skal gribe denne chance for at tage ejerskab til programmet og drive det frem. Jeg har lige haft den store fornøjelse at diskutere kvalitet i sundhedsvæsenet med rigtig mange kollegaer på fem debatmøder, som Lægeforeningen har holdt i samarbejde med Sundheds- og Ældreministeriet og Danske Regioner. Der diskuterede vi netop, hvordan vores faglige engagement er en forudsætning for, at det nye kvalitetsprogram kommer til at fungere efter hensigten.

Det bærende element i det nye program, som forventes offentliggjort i løbet af foråret, er det såkaldte forbedringsarbejde, hvor man giver den enkelte afdeling ansvaret for både at identificere egne kvalitetsudfordringer og at pege på de løsninger, der skal til. Tidstro data skal være en væsentlig del af arbejdet i fremtiden.

En melding var særdeles klar fra debatmøderne: Programmets succes er helt afhængigt af, at der kommer adgang til relevante data i en tidstro form. Vi skal væk fra situationen i dag, hvor det kan tage op til flere år at få data tilbage til afdelingen, så man kan se, hvor godt man behandler patienterne. Deltagerne i debatmøderne understregede igen og igen, at data, som giver et meningsfuldt billede af, hvordan de enkelte afdelinger performer, skal være tilgængelige. Det vil sige, at de er så hurtigt tilbage i afdelingen, at det er muligt at agere på dem og dermed også her og nu sikre en bedre kvalitet. Registreringen skal også være let og så automatisk som muligt, og sammenhængen til de kliniske kvalitetsdatabaser skal sikres.

Afgørende er, at der er de nødvendige frihedsgrader til at tilpasse kvalitetsarbejde til virkeligheden i de enkelte afdelinger. Et af kritikpunkterne af Den Danske Kvalitetsmodel har jo netop været, at afdelinger i alt for mange tilfælde har skullet registrere forhold, som reelt ikke havde nogen betydning for behandlingens kvalitet, og det har efterladt en kraftig modstand mod topstyrede modeller. Det er vigtigt, at arbejdet foregår i tillid til, at de sundhedsprofessionelle først og fremmest har øje for kvalitet i patientbehandlingen.

Afgørende er også, at de kliniske ledere kan håndtere opgaven og integrere arbejdet med kvalitet i afdelingernes daglige arbejde. De skal gå forrest i den kulturændring, som et nyt kvalitetsprogram med stor sandsynlighed vil indebære, og de skal holde fokus på de fastsatte mål.

De fem medlemsmøder rettede også opmærksomheden mod, om vi som læger kunne have nytte af yderligere uddannelse. Lægeforeningen er allerede ved at undersøge, om der er behov for konkrete efteruddannelsestilbud i arbejdet med kvalitet.

Det ny program betyder en ny chance for, at arbejdet med kvalitet fremover kan organiseres på en måde, som giver faglig mening i lægers travle hverdag, og den skal vi naturligvis gribe. Gør vi ikke det, er jeg sikker på, at andre aktører hellere end gerne vil definere, hvordan arbejdet skal tilrettelægges, og vi risikerer igen at stå med en model, som i dagligdagen forårsager mere frustration end engagement. Hvis vi griber chancen, får vi til gengæld muligheden for at udvikle og præge det vigtige arbejde med at sikre patienterne den bedste kvalitet.

 

Leder bragt i Ugeskrift for Læger nr. 4/2016.