Vi dumper altså ikke ned som manna fra himlen

Af Camilla Rathcke, formand for Yngre Læger
Leder bragt i Ugeskrift for Læger, den 14. november 2016

For nylig sad jeg i en mørk morgentime på en nyhedsredaktion og skulle kommentere på, hvorfor jeg ikke mener, det er oplagt, at man kan tvangsplacere læger i udkanten af Danmark. Hvorfor det ikke er oplagt, at læger kan flyttes rundt i landet som dominobrikker og bindes på kontrakt i x antal år. Det står jeg altid gerne tidligt ud af sengen en lørdag morgen for at kommentere på!

For selvom der bag ønsket gemmer sig en forståelig frustration over, at man oplever en mangel på læger, så er det fra min stol alligevel ualmindelig arrogant at tro, at læger kan ”flyttes”, ”placeres” eller ”fordeles” – hyppige ord, der anvendes, når der drøftes lægemangel uanset kontekst. Men uden hensyntagen til, at vi taler om voksne mennesker med familier og ”rødder”, hvor de nu er. Og uden hensyntagen til, at det, vi ønsker af læger, er empati og interesse i den enkelte patient, overskud og engagement og gerne en ekstra indsats – og det får man ikke med tvang eller bindingsperioder.

Landet er udfordret af en lægedækningsproblematik, der udfordrer såvel Thisted, Nykøbing og Ishøj – det i sig selv udfordrer synspunktet om, at det alene er udkanten af Danmark, der mangler læger. Og det rejser også de naturlige spørgsmål, om vi er det tilstrækkelige antal læger i Danmark, og om vi laver de rigtige opgaver – også i fremtiden.

Som formand for Yngre Læger føler jeg et ansvar for, at borgerne oplever, at de har adgang til lægehjælp uanset speciale. At de er trygge ved, at de har mulighed for lægehjælp, uanset hvor meget i udkanten de er – geografisk, socialt, økonomisk. Og jeg føler et ansvar for, at vi som yngre læger bidrager til konstruktive løsninger, der kan afhjælpe problemstillingen – uden tvang!

Siden foråret 2015 har Yngre Læger derfor haft fokus på fremtidens lægelige arbejdsmarked. Vi har lavet et grundigt analysearbejde og en medlemsundersøgelse om rekruttering og fastholdelse i de forskellige regioner. Begge dele peger samlet set i én retning: Yngre læger kan og vil gerne flytte sig, men kendskabet til de enkelte hospitaler og regioners tilbud er sparsomt, og der er ingen oplevelse af, at regionerne reelt forsøger at rekruttere endsige fastholde lægerne. Men vi dumper altså ikke ned som manna fra himlen, når der ingen arbejdsløshed er!

Ministeriets lægedækningsudvalg er i fuld gang, men Yngre Lægers undersøgelse viser, at regionerne allerede nu kan bedre lægedækningen ved relativt simple tiltag. Lægerne savner det nære og enkle: de trives i godt arbejdsmiljø med gode kolleger – kolleger i det hele taget! – har ønsker om flextid, deltid, kombinationsstillinger, mulighed for forskning og anerkendelse af deres arbejde. I virkeligheden helt velkendte parametre, der på arbejdsmarkeder med konkurrence og ingen automatisme er med til at rekruttere og fastholde de dygtigste medarbejdere.

Så meget kunne jeg ikke nå at sige den mørke lørdag morgen i tv, men så er det godt, Yngre Lægers undersøgelse allerede cirkulerer, og at der bliver lyttet, hvor den bliver fremlagt. Det ville næsten også være mærkværdigt andet, når de yngre læger nu selv er med til at pege på, hvad der skal til.

Leder bragt i Ugeskrift for Læger nr. 23/2016.