Vejledning om lægers deltagelse i tvangsudsendelser

Godkendt af Lægeforeningens bestyrelse, juni 2019

Samlet set fraråder Lægeforeningen sine medlemmer at deltage i tvangsudsendelser.  

Indledning

I denne vejledning påpeger Lægeforeningen etiske problemer, der kan opstå, hvis en læge deltager i transport af afviste asylansøgere eller andre personer, der er dømt til udvisning af Danmark. Vejledningens hovedbudskab er, at deltagelse i tvangsudsendelser kan skabe tvivl om lægens faglige uafhængighed, ligesom der kan opstå tvivl om, hvorvidt lægen i en vurderings- og/eller behandlingssituation utvetydigt vil handle til patientens bedste. Samlet set fraråder Lægeforeningen derfor sine medlemmer at deltage i tvangsudsendelser.  

Det er politiet, der har ansvaret for transporten ved tvangsudsendelser, ligesom det er politiet, der efter en konkret vurdering har mulighed for at anmode om, at der er en læge til stede. Det er ikke et lovfæstet krav, at der altid er en læge til stede.

Udfordring af lægeetikken: Risiko for loyalitetskonflikt, afhængighed og tab af tillid 

Lægers opgave er at fremme patientens helbred og livskvalitet, ligesom frivilligt informeret samtykke skal være udgangspunktet for enhver behandling. Disse grundlæggende lægeetiske principper udfordres, når lægen arbejder i situationer, hvor patienten befinder sig under tvang, eller hvor lægens tilstedeværelse er foranlediget af myndighederne og ikke af patienten. 

Hvis en læge på politiets anmodning deltager under transport af tvangsudviste personer, kan der opstå usikkerhed om, hvorvidt lægens loyalitet ligger hos politiet eller hos de personer, som lægens måtte skulle tilse eller behandle undervejs. Der kan derfor opstå usikkerhed om, hvorvidt lægen i en vurderings- og/eller behandlingssituation utvetydigt vil handle til patientens bedste, ligesom der kan opstå tvivl om, hvorvidt lægen frit kan træffe uafhængige lægefaglige beslutninger.

Disse faktorer kan svække tilliden til lægen og lægestanden og underminere lægens mulighed at hjælpe personer, der måtte få brug for hjælp under transporten.

Lægen pligt: Entydigt fokus på patientens bedste og uafhængige faglige beslutninger

I fald læger mod Lægeforeningens anbefaling beslutter sig for at deltage i transport af tvangsudsendte, så skal lægen sikre, at deltagelsen entydigt har til formål at assistere personer, som under transporten får brug for lægehjælp. Lægens deltagelse må aldrig indebære, at lægen behandler en person uden personens frivillige, informerede samtykke. Lægen anbefales derfor også kun at medbringe lægemidler, der kan fås i håndkøb og ikke under nogen omstændigheder lægemidler egnede til tvangsbehandling. 
Lægen bør forud for rejsen sikre sig, at der undervejs vil kunne træffes uafhængige lægefaglige beslutninger til patientens bedste. Lægen bør gøre det klart for politiet, at lægens rolle ikke er at understøtte politiets arbejde, men alene at varetage patientens interesser i forhold til de helbredsmæssige problemer, der måtte opstå. Lægen bør gøre, hvad der er muligt for at sikre, at også de udviste personer ved, at lægens deltagelse entydigt har til formål at assistere personer, som under transporten får brug for lægehjælp.
Lægen skal i denne som andre situationer handle i overensstemmelse med Lægeforeningens etiske principper.

Ikke tvangsudvisning af syge 

Hvis det forud for rejsen af medicinske årsager vurderes, at en person ikke bør rejse uden deltagelse fra en læge, finder Lægeforeningen, at den attestudstedende læge bør erklære, at personen ikke tåler transport. Læger bør ikke deltage i tvangsudsendelse af sådanne personer.

Pligt til at gøre opmærksom på uacceptable forhold

Hvis lægen under deltagelse i en tvangsudsendelse observerer grusom, nedværdigende eller på anden måde uacceptabel behandling af de udviste personer, så skal lægen gøre opmærksom på dette. 

Denne vejledning tager udgangspunkt i, at tvangsudsendelse besluttes og gennemføres i overensstemmelse med vedtagen lovgivning, men Lægeforeningen forholder sig ikke til lovens rimelighed.