Varsel og ændringer i ansættelsen

I en ansættelse kan man komme ud for, at de oprindelige betingelser bliver ændret. Det kan fx være ændringer af arbejdssted eller arbejdsforhold eller ændringer i lønnen. Spørgsmålet er, om man kan kræve at få ændringerne varslet.

Problemer

  • Kan man blive pålagt at arbejde andre steder, og har man krav på et varsel
  • Skal ændringer i vagtplanen varsles
  • Skal man acceptere alle nye arbejdsopgaver, og har man krav på et varsel
  • Ændringer i tjenestelisten – har man krav på varsel og tillæg

Kan man blive pålagt at arbejde andre steder, og har man krav på et varsel

Problem 
Man bliver bedt om at arbejde et andet sted, end man hidtil har gjort, fx på et andet sygehus.
 
Regler
Ifølge overenskomsten er arbejdsområdet for yngre læger afgrænset af arbejdsområdet for den ledende overlæge, man er ansat under. Det betyder, at man som yngre læge har pligt til at arbejde de steder, som er dækket af overlægens arbejdsområde.

Som udgangspunkt er det en væsentlig ændring, hvis man rent fysisk skal arbejde et andet sted end hidtil, og ændringen skal derfor varsles med opsigelsesvarslet.

Man kan fx i løbet af en ansættelse blive pålagt at arbejde på et andet sted end hovedarbejdsstedet, fordi afdelingen har patientbehandling på flere matrikler. Dette er en væsentlig ændring i stillingen, og man har derfor krav på at få ændringen varslet med tre måneder for reservelæger/1. reservelæger og seks måneder for afdelingslæger og fastansatte 1. reservelæger.

Hvis man bliver pålagt at gøre tjeneste på en afdeling eller et sygehus, som hører under en anden overlæges arbejdsområde, er der tale om en tjeneste/vagt ved flere afdelinger, og det er der helt særlige regler for i overenskomstens § 3 stk. 2.

Varslet i forbindelse med væsentlige stillingsændringer fremgår ikke af overenskomsten. Det er et grundlæggende ansættelsesretsligt princip, at den ansatte har krav på et varsel svarende til opsigelsesvarslet, hvis der er tale om en ændring af stillingen, som er så væsentlig, at der reelt er tale om en anden ansættelse.

Det kan være vanskeligt at afgøre, om der er tale om en væsentlig ændring. Det vil som regel blive afgjort ud fra en helt konkret vurdering,

Løsning
Den enkelte yngre læge har krav på varslet, og det kræver derfor enighed mellem de yngre læger, hvis man vil aftale et kortere varsel. Hvis arbejdsgiveren ønsker at iværksætte ændringen med et kortere varsel, kan man forsøge at forhandle sig til en aftale, hvor der fx gives et fleksibilitetstillæg til de yngre læger for at acceptere et kortere varsel. Sådanne aftaler er der mange eksempler på med tillæg fra 5.000 -10.000 kr. pr. måned pr. person i varslingsperioden.

Skal ændringer i vagtplanen varsles

Problem
Afdelingsledelsen ønsker at ændre i vagtplanen.

Regler
Sker der ændringer i selve vagtformen, skal det varsles med tre måneder, fx en ændring fra tilkaldevagt til vagt på tjenestestedet (overenskomstens § 17 stk. 3). Hvis man er ansat i en vagtfri stilling og skal have vagt, er dette ikke en ændring i vagtformen, da lægen ikke tidligere har haft vagt. Der er derimod tale om en væsentlig stillingsændring, som skal varsles med opsigelsesvarslet, dvs. seks måneder for afdelingslæger og fastansatte 1. reservelæger og tre måneder for øvrige yngre læger.

Ændringer i vagtplanen skal ikke varsles, men man har krav på at kende vagtplanen fire uger før, og der skal helt særlige omstændigheder til, for at planen kan ændres (overenskomstens § 17 stk. 1)

Løsning
Hvis arbejdsplanen ikke er klar fire uger før, må man tage det op med ledelsen. Hvis det ikke hjælper, må man gå videre med sagen til (fælles)tillidsrepræsentanten eller Yngre Lægers sekretariat.

Skal man acceptere alle nye arbejdsopgaver, og har man krav på et varsel

Problem
Arbejdsgiveren ønsker at ændre i arbejdsopgaverne for den enkelte yngre læge.

Regler
Afgrænsningen kan være vanskelig at trække. Så længe der er tale om "lægeligt arbejde", er der ret vide rammer for, hvilke nye/andre arbejdsopgaver, man skal påtage sig. Indførsel af EPJ vil kunne ske uden varsel, ligesom skrivning af egne journaler også hører til denne kategori.

Er der tale om ændringer i arbejdsopgaver, som medfører en væsentlig stillingsændring, vil det muligvis skulle varsles, men det vil som nævnt under punkt a være en helt konkret vurdering.

Løsning
Er man i tvivl, om man kan kræve et varsel, må man kontakte Yngre Lægers sekretariat. Jo mere væsentlig en ændring opleves af den enkelte, jo større er sandsynligheden for, at man kan komme igennem med et krav om varsel.  

Ændringer i tjenestelisten - har man krav på varsel og tillæg

Problem
Selvom arbejdsplanen ligger klar fire uger før, kan det ofte blive nødvendigt at ændre i planen. Årsagen kan være sygdom, patienttransporter eller lignende, og spørgsmålet er så, om man har krav på kompensation i form af et tillæg.

Regler
Ifølge overenskomsten kan man blive tilkaldt til at gøre tjeneste på et tidspunkt, hvor man ellers skulle have fri - såkaldt ekstraordinært tilkald eller ekstra tjeneste. Det kan skyldes sygdom, patienttransporter eller andre situationer, det ikke har været muligt at forudse.

Hvis den ekstra tjeneste sker på en dag, hvor man skulle have haft fri, skal man honoreres for de faktiske timer, dog minimum for 6 timer.

Hvis den ekstra tjeneste sker i forlængelse af en planlagt tjeneste, skal man honoreres for det faktiske timeforbrug.

Hvis ændringen bliver varslet med mere end 72 timer, får man ikke noget varslingstillæg.

Det får man til gengæld, hvis ændringen bliver varslet med mindre end 72 timer (§ 23 og § 24). Tillæggets størrelse afhænger af, om det er tilkald på en fridag eller tilkald i forlængelse af planlagt tjeneste.

Hvis den ekstra tjeneste ligger i forlængelse af en planlagt tjeneste, og tjenesten er på mere end tre timer, har man krav på et tillæg.

Hvis den ekstra tjeneste sker på en dag, hvor man ifølge tjenesteplanen skulle have fri, har man krav på et tillæg.

Det sker, at en læge, der skulle have dagtjeneste, i stedet bliver pålagt at tage aften-nattevagten på grund af sygdom. Det er vigtigt at være klar over, at man også i denne situation har krav på tillæg for manglende varsel.

Løsning
Lønsystemet kan ikke "se", om der er givet det nødvendige varsel, og det er derfor vigtigt, at de yngre læger kender reglerne og registrerer det manglende varsel, så man får tillægget for manglende varsel.