Vagthyppighed

Overenskomstens regler om vagthyppighed bestemmer, hvor ofte man kan have tjeneste om aftenen og natten.

I forhold til vagthyppighed er en vagt afgrænset som tjeneste efter kl. 18. Hvis vagtarbejdet er tilrettelagt med korte nattevagter, hvor henholdsvis dag- og nattevagten er maksimalt 13 timer lange, er det kun nattevagten, der indgår i vagthyppigheden. Også selvom vagtskiftet ligger senere end kl. 18. Inden for vagtlaget skal der være en ligelig fordeling af dag- og nattevagter.

Reglerne skal sikre, at de yngre læger har en vis del af arbejdstiden som dagarbejde og ikke har en urimelig vagtbelastning. Reglerne indikerer også, hvor mange læger der som minimum skal være ansat i et vagtlag (overenskomstens § 20, § 21 og § 22).

Problemer:

a. Vagthyppighedsreglerne bliver overtrådt på grund af for få normerede stillinger
b. Vagthyppighedsreglerne bliver overtrådt på grund af ubesatte stillinger
c. Vagthyppighedsregler og ferie

a. Vagthyppighedsreglerne bliver overtrådt på grund af for få normerede stillinger

Problem
Vagthyppighedsreglerne bliver ikke overholdt, fordi der er normeret for få læger i vagtlaget.

Regler
Man kan højst have normaltjeneste eller vagt på tjenestestedet hvert sjette døgn i gennemsnit over en normperiode. En normperiode er 14 uger, men man kan aftale en anden længde, dog minimum 4 uger og maksimum 26 uger.

Man kan højst have vagt uden for tjenestestedet efter kl. 18 hvert tredje døgn i gennemsnit over en normperiode.

Arbejder man i et vagtlag, der både har normaltjeneste/vagt på tjenestestedet og vagt uden for tjenestestedet, kan man højst have vagt efter kl. 18 hvert femte døgn i gennemsnit.

Vagthyppigheden udregnes som et gennemsnit over normperioden. Yngre Læger har lavet et såkaldt vagthjul, hvor kan man se, hvor mange vagter man kan have i forskellige normperioder.

Vagthyppigheden udregnes excl. ferie. Det betyder, at man ikke skal medtage ferieperioder for at se, hvor mange vagter der kan være i en normperiode.

Vagthyppighedsreglerne indikerer, hvor mange læger der som minimum skal være i et vagtlag.

Løsning
Et vagtlag, der har vagt på tjenestestedet, må højst have vagt hvert sjette døgn i gennemsnit. Der skal derfor være minimum seks læger i vagtlaget, og da man også skal tage højde for ferie og sygdom, bør vagtlaget som minimum være normeret med syv læger.

Hvis man normerer med mindre end syv læger og overtræder vagthyppighedsreglerne, vil der efter Yngre Lægers opfattelse være tale om en planlagt overtrædelse af overenskomsten. Yngre Læger har haft to sådanne sager behandlet ved en faglig voldgift, hvor vagtlagene kun var normeret med seks læger. Yngre Læger har vundet begge sager og fået hævet normeringen samt fået en bod for overtrædelsen og den besparelse, arbejdsgiverne opnåede ved at normere med for få læger.

Tilsvarende gælder for vagtlag, der har vagt uden for tjenestestedet, at det som minimum skal være normeret med fire læger. Hvis vagtlaget har vagt på tjenestestedet nogle dage og vagt uden for tjenestestedet andre dage, er der tale om en kombination af de to vagtformer, og der skal derfor som minimum være normeret med seks læger.

b. Vagthyppighedsreglerne bliver overtrådt på grund af ubesatte stillinger

Problem
Vagtlaget har vagt på tjenestestedet og er normeret med syv læger, men nogle af stillingerne kan ikke besættes.

Regler
Arbejdsgiverne har pligt til at normere med det nødvendige antal læger for at overholde overenskomsten, ligesom arbejdsgiverne har pligt til at forsøge at besætte vakante stillinger ved regelmæssige stillingsopslag mv.

Hvis det på trods af dette ikke er muligt at besætte de vakante stillinger, kan yngre læger pålægges at tage ekstravagter, også selvom vagthyppighedsreglerne bliver overtrådt i en periode.

Der gælder særlige regler om udbetaling af de for hyppige vagter. Ifølge overenskomstens § 22 stk. 3 skal man - hvis vagthyppighedsreglerne ikke kan overholdes - udbetale timerne efter kl. 18 som overarbejde i de for hyppige vagter. Timerne må ikke regnes med i normtiden, og det gælder også, selvom lægerne dermed kommer i normtimeunderskud. Hvis nogle læger kommer i normtimeunderskud af denne grund, kan man ikke trække dem i løn, overføre normtimeunderskuddet til næste normperiode eller lignende.   

Løsning
Først og fremmest skal sygehusledelsen selvfølgelig forsøge at få besat stillingerne. Hvis det er et mere langsigtet problem, kan man ændre arbejdstilrettelæggelsen, så flere eller andre læger deltager i vagtarbejdet, ligesom man kan flytte eller reducere beredskabet.

Man kan også forsøge at mindske problemet ved at inddrage eksterne vikarer. Indtil problemet er løst, kan man forhandle løntillæg til de belastede yngre læger i form af vakanceaftaler.

Det er vigtigt at være opmærksom på, om sygehuset nu også udbetaler de for hyppige vagter og ikke lader de yngre læger afspadsere dem i dagtiden. Det kan være vanskeligt at gennemskue, men man bør specielt holde øje med de vagtlag, hvor der ikke bliver udbetalt særligt meget overarbejde, selv om de yngre læger har mange ekstra vagter. § 22 stk. 3 kan betyde, at læger med for hyppige vagter får udbetalt overarbejde samtidig med, at de har normtimeunderskud, da de kan blive nødt til at holde fri på planlagte dagtjenester for at varetage ekstravagterne. Lønsystemerne sikrer ikke automatisk udbetaling af de for hyppige vagter, så det er derfor nødvendigt selv at tjekke lønsedlen.

c. Vagthyppighedsregler og ferie

Problem
Mange læger har ferie på samme tid, og de andre læger har mange vagter og overholder derfor ikke vagthyppighedsreglerne.

Regler
Man medtager ikke ferieperioden, når man beregner vagthyppigheden. Er normperioden ni uger og ferieperioden tre uger, skal vagthyppigheden overholdes i de seks uger, hvor man ikke holder ferie.

Løsning
Man skal selvfølgelig forsøge at tilrettelægge arbejdet, så vagthyppighedsreglerne bliver overholdt også i ferieperioder. Hensynet til vagthyppighedsreglerne kan imidlertid komme i konflikt med ønsket om så vidt muligt at tilgodese de ansattes ønsker til feriens placering, hvor mange ofte er interesserede i at holde tre ugers ferie i skoleferien.

Hvis man i ferieperioden bliver nødt til at planlægge med for hyppige vagter, er det vigtigt at være klar over, at de for hyppige vagter for timerne efter kl. 18 skal udbetales som overarbejde.