Vagtbelastning

Vagtbelastning

Et af de største arbejdsmiljømæssige problemer for dig som yngre læge er for belastede vagter. Det kan være både på grund af mængden af arbejde i den enkelte vagt og på grund af det arbejde, der udføres i vagten, hvor du ikke har fået den nødvendige oplæring eller får den nødvendige supervision og opbakning.

Ved OK 15 aftalte Yngre Læger med Danske Regioner, at der er en belastningsgrænse for alle vagter på 13 timer. I nogle situationer kan der dog dispenseres.

Problem

Der er for meget at lave i vagten.

Regler

Ifølge overenskomsten må en vagt højst være belastet 13 timer i gennemsnit (overenskomstens § 20 2A og 2B og § 21 stk. 2). Hvis Yngre Lægerådet i regionen har indgået en lokalaftale om nedsættelse af hviletiden fra 11 til 8 timer, må (døgn-)vagten max. være belastet i 16 timer i gennemsnit.

Belastningen i vagten opgøres pr. påbegyndt time, hvor et tilkald regnes fra lægen bliver kaldt, og til arbejdet er afsluttet  (§ 21 stk. 6B). Der er særlige regler for opgørelse af telefonopkald, og overlap medregnes ikke i belastningen.

Hvis vagten er delt, dvs. en læge har dagtjenesten og en anden læge aften-/nattevagten, og 2. skift er på 16 timer, kan belastningen i 2. skift også højst være på 13 timer, og lægen må maksimalt være belastet ¾ af tiden i tidsrummet 20-08, begge dele som et gennemsnit for vagtlaget.

Bestemmelserne om max. belastning betyder, at det ikke er muligt at have døgnvagter, der i gennemsnit er belastet mere end 13/16 timer. Hvis en døgnvagt er belastet mere end de 13/16 timer, skal vagten deles.

Hvis vagten er delt, og 2. skift er mere belastet end 13 timer og/eller ¾ i tidsrummet 20-08, skal den lokale tillidsrepræsentant og den ledende overlæge drøfte løsninger, der kan nedbringe belastningen. Hvis den ene part kræver det, kan der efter § 22 stk. 5 gennemføres en vagtopgørelse.

Hvis enten tillidsrepræsentanten eller den ledende overlæge skønner, at det er nødvendigt, kan de centrale parter – Yngre Læger og Danske Regioner – inddrages i drøftelserne.

Hvis det alligevel ikke lykkes at nedbringe belastningen til under 13 timer og ¾ mellem 20 og 08, kan ledelsen omlægge vagten, så både dag- og nattevagten har en maksimal længde på 13 timer (inklusiv overlap). Her indgår kun nattevagten i vagthyppigheden på hvert 6. døgn, selvom vagtskiftet ligger senere end kl. 18.

Løsning

Hvis en døgnvagt er for belastet, kan man gøre to ting: Enten dele vagten eller begrænse vagtarbejdet, så det kommer under grænsen på 13/16 timer. Har man indgået en lokalaftale om nedsættelse af hviletiden, kan man overveje at opsige den. Herved vil den maksimale belastning blive nedsat fra 16 til 13 timer i gennemsnit.

Yngre Lægerådet og tillidsrepræsentanten kan altid bede om en forhandling, hvis arbejdsvilkårene er for dårlige. Med § 22 stk. 5 har man en bestemmelse, der betyder at arbejdsgiveren er forpligtet til at gå konstruktivt ind i forhandlingerne om at tilrettelægge arbejdet, så det ikke går ud over arbejdsmiljøet for yngre læger.

Man kan også altid kontakte den lokale fællestillidsrepræsentant og Yngre Lægers Overenskomstudvalg. Hvis man ikke får løst problemet ved lokale forhandlinger, kan man gå videre til Yngre Læger, som kan inddrage Danske Regioner i forhandlingerne.

Hvis man har tjeneste/vagt ved flere afdelinger, gælder der de samme regler for vagthyppighed og -belastning som for alle andre tjenester og vagter.

  • Før indførelse af tjeneste/vagt ved flere afdelinger skal der være en lokal drøftelse.
  • Det skal være hensigtsmæssigt i forhold til patientbehandlingen eller af drifts- eller uddannelsesmæssige hensyn.
  • Referencelinje og ansvarsforhold skal være afklarede. Det sikres, at de involverede læger har modtaget relevant oplæring og besidder de nødvendige kompetencer.
  • Det forudsættes, at uddannelsesprogrammerne for de uddannelsesklassificerede stillinger kan gennemføres uden forringelse. I tvivlstilfælde kan der indhentes vejledende udtalelse fra Sundhedsstyrelsen/det regionale videreuddannelses