Udkast til vejledning om epikriser

17. september 2018

Høringssvar

Vejledningen bør præciseres, så den understøtter, at epikriser alene skal indeholde de oplysninger, der er relevante for patientens videre behandlingsforløb

Lægeforeningen finder det positivt, at der er fokus på patientsikkerheden i forbindelse med sektorovergange. Epikrisen er i den sammenhæng et vigtigt redskab, som er med til at sikre patientens videre behandlingsforløb gennem videregivelse af relevante informationer. Det er derfor afgørende, at kommunikationen mellem afsender og modtager er struktureret, og at epikrisen indeholder nøjagtig de oplysninger, som kan opfylde dette formål – hverken flere eller færre.

Behov for præciseringer
I udkastet til vejledning om epikriser er der imidlertid flere eksempler på, at den læge, der er ansvarlig for epikrisen, skal foretage en række negative registreringer, med risiko for at det væsentlige fortaber sig.

Dette er uheldigt, når hensigten med de nye epikrisestandarder og vejledningen om epikriser netop er at sikre, at det alene er de relevante oplysninger, der skal fremsendes til egen læge.

Nogle patienter fejler ikke noget kronisk og vil hurtigt kunne udskrives uden behov for opfølgning. I disse situationer vil det sjældent give mening med flere af de negative registreringer, som vejledningen lægger op til, at den for epikrisen ansvarlige læge skal udfylde.   

Under afsnit 2.5 ”Medicinoplysninger” foreslår Lægeforeningen derfor, at underafsnit d) ændres til: ”Det skal fremgå, hvis der er udstedt recepter”, og at underafsnit f) ændres til: ”Det skal fremgå, hvis der er behov for hjælp til medicinadministration, samt om hjælpen er iværksat”.

Da formålet med markeringen er at sikre, at egen læge har overblik over de patienter, hvor en opfølgningsindsats hos egen læge er anbefalet, giver det ikke mening, at den læge, der skriver epikrisen skal markere, om der er behov for behandling. Lægen bør kun markere, hvis der er behov for opfølgning.

Under afsnit 3 ”Ansvar for markering af epikrisen” foreslår Lægeforeningen derfor følgende ændrede formulering:

”Den læge, der har ansvaret for epikrisen, skal klart og tydeligt markere, hvis der er behov for opfølgning hos egen læge efter udskrivelse eller anden afslutning.”

Det organisatoriske ansvar
Der bør i vejledningen indsættes et afsnit, som beskriver, at driftsherrerne har ansvaret for at sikre, at forholdene på behandlingsstederne er organiseret på en sådan måde, at sundhedspersonerne er i stand til at varetage deres opgaver fagligt forsvarligt og overholde de pligter, der følger af vejledningen.  

Driftsherrerne skal sikre it-systemer, der understøtter vejledningen
Det bør blandt andet fremgå af vejledningen, at driftsherrerne har ansvaret for at sikre, at de it-systemer, der anvendes, understøtter vejledningen om epikriser, så det sikres, at sundhedspersoner kan efterleve de forpligtelser, som de er pålagt i medfør af vejledningen.

Frist for fremsendelse af epikrisen
Lægeforeningen mener, at en epikrise bør fremsendes hurtigst muligt – optimalt samme dag, som patienten udskrives, eller et behandlingsforløb afsluttes.

I dag er det den for afdelingen, klinikken m.v. ansvarlige læge, der i en instruks skal forholde sig til tidspunktet for fremsendelsen af en epikrise.

Lægeforeningen mener, at det vil være relevant, at der i vejledningen om epikriser fastsættes en frist for fremsendelse af epikrisen.

For så vidt angår ambulante forløb, mener Lægeforeningen også, at det i disse situationer vil være relevant, at det i vejledningen kommer til at fremgå, at der minimum én gang om året skal sendes et resume af patientens forløb til egen læge.

En forudsætning for at indføre tidsgrænser i vejledningen er imidlertid, at det samtidig kommer til at fremgå af vejledningen, at driftsherrerne har et ansvar at organisere forholdene på en sådan måde, at sundhedspersonerne er i stand til at varetage deres opgaver fagligt forsvarligt og overholde de pligter, der følger af vejledningen.

Overflyttelse mellem afdelinger
I den nuværende vejledning, vejledning nr. 9154 af 22. februar 2007 om epikriser ved udskrivelse fra sygehuse m.v. findes et afsnit vedr. overflyttelse mellem afdelinger.

Lægeforeningen undrer sig over, at dette afsnit ikke er medtaget i udkastet til vejledning om epikriser, da det i den nuværende vejledning om epikriser ved udskrivelse fra sygehuse mv. netop fremgår, at overflytning af en patient mellem to afdelinger eller sygehuse erfaringsmæssigt udgør en risiko for patienten, hvis det ikke sikres, at al lægefaglig information videregives ved overflytningen.

Det er ikke ukendt, at en patient under et indlæggelsesforløb på et hospital kan være indlagt på flere forskellige afdelinger, eller at patienten overflyttes til et andet hospital.

Lægeforeningen skal derfor opfordre til, at der i vejledning om epikriser indsættes et afsnit, som beskriver, hvilke forhold man som sundhedsperson skal være opmærksom på, når en patient overflyttes til en anden afdeling eller et andet hospital.

På tilsvarende måde bør det fremgå tydeligere af afsnit 2.5-2.9, som vedrører epikriser efter udskrivelse fra indlæggelse, at den for epikrisen ansvarlige læge, skal være opmærksom på at videregive vigtige informationer fra andre specialafdelinger eller hospitaler, som en patient måtte have været indlagt på i forbindelse med det konkrete indlæggelsesforløb.

Epikriser til vagtlæger
En henvisende vagtlæge bør på samme måde som en henvisende praktiserende speciallæge kunne modtage en epikrise til orientering, uden at der forinden skal indhentes et samtykke fra patienten.

Lægeforeningen foreslår derfor, at det undersøges, om den nuværende lovgivning giver mulighed for, at henvisende vagtlæge tilføjes til gruppen af modtagere af en epikrise, som nævnt i afsnit 5.3.

Lægeforeningen skal i øvrigt opfordre til, at der i afsnit 5.3 indsættes henvisninger til afsnit 7.1, så det er tydeligt, hvor der kan søges nærmere information om videregivelsesreglerne i de situationer, som er nævnt i afsnit 5.3.

Bemærkninger fra Praktiserende Lægers Organisation

Generelle bemærkninger
PLO bemærker, at vejledningen lægger op til, at afsnittet omkring opfølgning hos egen læge skal stå øverst i epikrisen. Dette ser PLO positivt på, idet det vil gøre det nemmere for de alment praktiserende læger hurtigt og effektivt at danne sig et overblik over status på patienternes sygeforløb, når epikrisen gennemgås.

Specifikke bemærkninger
Under afsnit 2.2 ”Anbefaling om opfølgning hos egen læge” fremgår det, at der i begyndelsen af epikrisen skal være en tydelig beskrivelse af, hvilken opfølgning, der anbefales, hvem der bør foretage den, og hvornår den bør foregå. Det fremgår yderligere, at det skal angives, hvis patientens praktiserende læge anbefales at følge op med for eksempel ordination af medicin, kontrolblodprøver, røntgen og anden behandlingsopfølgning.”

Det er PLO’s vurdering, at formuleringen under dette punkt næsten lægger op til, at der altid skal ske opfølgning hos egen læge. Det er yderst problematisk og vil bevirke, at frustrationerne og antallet af klagesager over manglende opfølgning vil stige eksplosivt.

I henhold til de drøftelser, som PLO har haft med bl.a. STPS i forbindelse med vejledningens udarbejdelse, har der været klar enighed om, at det på ingen måde er forventningen, at der meget ofte sker opgaveoverdragelse til almen praksis. Derfor foreslår PLO følgende ændrede formulering:

Hvis der er anbefalinger til opfølgning hos egen læge, skal dette stå i begyndelsen af episkrisen. Der skal være en tydelig beskrivelse af, hvilken opfølgning der anbefales, hvem der bør foretage den, og hvornår den bør foregå. Det skal angives, hvis patientens praktiserende læge (egen læge) anbefales at følge op med eksempelvis ordination af medicin, kontrolblodprøver, røntgen og anden behandlingsopfølgning.

Under afsnit 2.5 ”Medicinoplysninger” er det PLO’s opfattelse, at det bør fremgå af vejledningen, at forholdene omkring medicinoplysninger under f), g) og h) skal være bragt i orden, inden patienten udskrives. PLO foreslår derfor, at underafsnittene f), g) og h) ændres til følgende:

f) Ved behov for hjælp til medicinadministration iværksættes dette af udskrivende afdeling.

g)  Ved ønske om dosisdispensering efter udskrivelse, iværksættes dette af udskrivende afdeling.

h) Hvis farmaceutisk medicingennemgang under indlæggelse giver anledning til ønske om medicinændring, iværksættes denne inden udskrivelse.”

Under afsnit 2.7 ”Ikke afsluttede og planlagte undersøgelser”

Det er afgørende for patientsikkerheden, at det lægelige ansvar i forbindelse med sektorskift er helt entydigt, når det gælder såvel medicinordinationer, som ordination af undersøgelser og efterfølgende svarafgivning. Således bør det fremgå af vejledningen, at den læge/afdeling, der ordinerer en undersøgelse også har ansvaret for at sikre, at patienten bliver informeret om resultatet. Dette ansvar bør ikke kunne overdrages, med mindre der specifikt indgås aftale med egen læge om, at egen læge overtager den stafet.

Under afsnit 5.3.1 ”Patientens alment praktiserende læge” fremgår det, at egen læge er ansvarlig for at læse og forholde sig til de epikriser, der er markeret til opfølgning. Yderligere fremgår det, at egen læge skal sikre, at patientens behandling ikke forsinkes unødigt.

PLO bemærker i relation til dette afsnit, at det er PLO’s klare opfattelse, at der ikke er en generel forventning om, at egen læge skal opsøge patienter, der udskrives eller afsluttes med en epikrise med behov for opfølgning. En forpligtelse til at opsøge patienten kræver således, at der er truffet specifik aftale herom.

PLO opfordrer derfor til, at det klart fremgår af vejledningen, at egen læge ikke har ansvaret for at kontakte patienter, der selv forventes at kunne tage ansvar for den anbefalede opfølgning.

PLO vil yderligere gerne udtrykke bekymring omkring sidste sætning i samme afsnit i vejledningen. Det fremgår her, at egen læge skal orientere sig i epikriser, der ikke er markeret til opfølgning, når der er behov for det og senest ved første kontakt med patienten efter modtagelse af epikrisen.

Formuleringen indebærer, at egen læge ved hver episkrise - også dem som ikke er markeret til opfølgning -  alligevel er nødsaget til at foretage en konkret vurdering af, hvorvidt det er relevant at følge op på patienten. Den ellers fastsatte ansvarsfordeling i vejledningens afsnit 5.2 udvaskes herved, og formuleringen kan ligeledes være problematisk i relation til alment praktiserende lægers eventuelle klagesager.

Der er således behov for en mere klar formulering og en klar ansvarsfordeling. PLO foreslår følgende formulering af afsnittet:

Patientens alment praktiserende læge (egen læge) er primær modtager af epikrisen. Egen læge er ansvarlig for at læse og forholde sig til de epikriser, der er markeret til opfølgning. Egen læge skal følge op på behandling, når patienten henvender sig. Egen læge skal dog følge op over for patienten ved aktivt at forholde sig til epikrisen og reagere adækvat på den udskrivende læges anbefalinger, hvis der er truffet specifik aftale herom. Egen læge skal sikre, at patientens behandling ikke forsinkes unødigt. Hvis egen læge er i tvivl om, hvorvidt opfølgningen kan varetages i almen praksis eller er i tvivl om andre oplysninger i epikrisen, skal egen læge kontakte udskrivende eller afsluttende behandlingssted. Epikriser, der ikke er markeret til opfølgning, skal egen læge orientere sig i senest ved første kontakt med patienten efter modtagelsen af epikrisen”.


Med venlig hilsen

Andreas Rudkjøbing