Udkast til behandlerfarmaceutvejledning

17. juni 2021

Evaluering af den etablerede ordning med behandlerfarmaceuter efterlyses

Da ordningen med behandlerfarmaceuter blev besluttet, var det med et politisk ønske om at apotekerne som en ny service kunne genordinere receptpligtig medicin til patienter, hvis lægens recept, som effektuerer ordinationen, ikke omfatter flere udleveringer af det pågældende lægemiddel. Mindste pakke - en gang. Ordningen er siden udvidet med mulighed for at behandlerfarmaceuter kan ordinere dosisdispensering med og uden tilskud.

Lægeforeningen har været og er fortsat generelt kritisk over for den etablerede ordning med henvisning til de patientsikkerhedsmæssige udfordringer, som en tredje aktør - ud over læger og patienter - indebærer i forhold til ordination af lægemidler.

Vi har derfor også en forventning om, at myndighederne følger udviklingen på området nøje. Ordningen har nu fungeret i ca. 2 år. Vi vil på denne baggrund foreslå, at der tages initiativ til gennemførsel af en evaluering af ordningen.

Evalueringen skal bl.a. sætte fokus på anvendelsen af ordningen både i forbindelse med genordination og dosisdispensering, gennemgang og beskrivelse af indberettede utilsigtede hændelser, eventuelle klager og tilsyn, samt patienters, apotekeres og lægers erfaringer m.m. I forbindelse med anvendelse af ordningen ser vi eksempelvis behov for at afdække, hvor meget ordningen har været brugt fordelt på aldersgrupper, situationer og i forhold til om genordination er foretaget ved fysisk fremmøde eller elektronisk. Det er fortsat væsentligt at fastslå, at genordination ikke må erstatte et måske nødvendigt besøg ved egen læge. Det vil også være hensigtsmæssigt at få klarlagt, hvorledes journalføring ved apotekerne f.eks. afslag på genordination eller andet, er viden, der også tilgår egen læge.

Vi vil godt understrege, at evalueringens formål skal være at give indblik i og overblik over den nye ordning med henblik på eventuelle justeringer. Vi har ikke på forhånd viden om eller konkrete eksempler på, at ordningen ikke fungerer efter hensigten. Men det er vores klare holdning, at hvis der ikke opleves et generelt behov for ordningen, så bør den tilpasses, hvis ikke ophøre. Vi ser fortsat ikke, at der er et fagligt behov for ordningen.

6 måneder er absolut minimum til at kunne vurdere ”stabile” patienter
I forhold til det foreliggende udkast til vejledning skal Lægeforeningen anføre, at beskrivelsen af afsnit 4.2. Stabile patienter – dosisdispensering, mangler en angivelse af, at der er tale om samme medicin i samme dosis i minimum de seneste 6 måneder. Der er her vores vurdering, at 6 måneder er absolut minimum / for lidt tid til at kunne vurdere om patienter er i stabil lægemiddelbehandling.

Med henvisning til de mange kendte patientsikkerhedsmæssige udfordringer, der i øvrigt kendes i forbindelse med dosisdispensering, er det vores klare anbefaling, at læger skal inddrages i vurderingen af relevansen af brugen af dosisdispensering for de enkelte patienter.

For god ordens skyld skal vi gøre opmærksom på, at praktiserende speciallæger betegnes ”praktiserende speciallæger” og ikke ”privatpraktiserende speciallæger”.

Med venlig hilsen

Camilla Noelle Rathcke
Formand for Lægeforeningen