Trods reform: Sundhedsvæsenet er stadig underfinansieret

Af Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen

Den var længe ventet, regeringens bebudede sundhedsreform, der blev præsenteret i sidste uge. Ifølge statsministeren skal reformen sætte retningen for sundhedsvæsenet i de næste 10 år. Der er heller ingen tvivl om, at den sætter retning, når det gælder styrkelsen af det nære sundhedsvæsen. Almen praksis er hårdt ramt af lægemangel, og derfor er det helt rigtigt, at der afsættes ressourcer til at rette op på det med ekstra introstillinger og hoveduddannelsesforløb. Det betyder flere speciallæger i almen medicin i løbet af de kommende år, hvilket vil bidrage til at løse lægedækningsproblemerne i Danmark. Samtidig er der lagt op til, at de praktiserende speciallæger skal behandle flere patienter.

Alt sammen til klar fordel for patienterne. Det samme gælder for de fælles kvalitetskrav til kommunernes sundhedsydelser, som Sundhedsstyrelsen nu skal stille. Og ikke mindst følge op på, om de bliver overholdt. Gode tiltag og ambitioner.

Desværre er reformudspillet noget mindre fast i kødet, når det kommer til økonomien. Nærhedsfonden er en begyndelse, men med småpenge i forhold til det reelle behov. For sagen er, at vores sundhedsvæsen er presset. I størstedelen af dette årti har de midler, som politikerne har afsat til sundhed, knap kunnet dække, at antallet af patienter vokser. Tænk for eksempel på de medicinske afdelinger, hvoraf mange er plaget af overbelægning, og på psykiatrien, som er hårdt presset efter mange års politisk nedprioritering. Læg dertil, at alene frem til 2025 kommer der 39 procent flere i aldersgruppen 80-89 år. År for år frem til 2050 er der udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje i sundhedsvæsenet. Statsministeren var selv inde på det stigende antal patienter på sit pressemøde om sundhedsreformen. Desuden kommer der hele tiden nye behandlinger og ny teknologi til, som kan redde og forbedre liv, men som selvfølgelig også koster penge. Vi savner stadig regeringens svar på den udfordring.

Lad mig gøre det helt klart: Hvis vi skal have råd til at behandle de mange flere ældre mindst lige så godt som nu og samtidig følge med udviklingen, så skal sundhedsvæsenets økonomi vokse med omkring 2 procent årligt frem til 2025. Det er ganske enkelt, hvad det kræver. Derfor vil jeg opfordre partierne til at tage dette med til forhandlingsbordet, når de skal diskutere sundhedsreformen og ikke mindst sundhedsvæsenets fremtid.

Bragt i JP 3. februar 2019