Investér to procent mere i sundhed hvert år

Samtidig med at befolkningen bliver ældre og flere har behov for mere behandling og pleje, er der opbygget et massivt pres på sundhedsvæsenet, som vil vare ved i store dele af dette århundrede. Derfor mener Lægeforeningen, at sundhedsvæsenets økonomi skal vokse med omtrent to procent årligt frem imod 2025. 

Væksten på to procent om året svarer i rene tal til omtrent 3 milliarder kroner mere næste år, mens det i takt med, at økonomien vokser, skal stige til godt 4 milliarder kroner i 2025. Det er, hvad det kræver af ressourcer for, at sundhedsvæsenet både kan behandle flere ældre mindst lige så godt som nu, og samtidig tilbyde de nyeste og bedste behandlinger til patienterne. Anbefalingen baserer sig på en fremskrivning af befolkningens sammensætning og velstanden i samfundet, som VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – har udarbejdet for Lægeforeningen.  
 

Graf sundhedsvæsenets økonomi

Figur 3. Antal ansatte og kontakter

Sundhedsvæsenet er under pres 

Sundhedsvæsenet er under pres, fordi de store efterkrigsårgange nu er blevet så gamle, at de får brug for mere behandling. Årligt stiger det demografiske pres på bare det regionale sundhedsvæsen med én milliard kroner og det presser økonomien i sundhedsvæsenet. 

De faktiske tal viser, at efter den økonomiske krise i 2008, er udgifterne til flere ældre blevet dækket, men ikke de stigende udgifter til nye behandlingsmuligheder, de nye garantier og øgede forventninger til behandlingen.
 

Figur6 Årligt udgiftsbehov i milliarder

Lægeforeningen arbejder for: 

  • Sundhedsvæsenet skal have de nødvendige midler til, at alle patienter - uanset hvor de bor eller hvilken sygdom de har - kan få behandling af høj kvalitet.
  • Ressourcerne i sundhedsvæsenet skal bruges, så de sikrer mest sundhed for pengene.
  • Styringen i sundhedsvæsenet skal understøtte kvalitet.

Om sundhedsvæsenets økonomi

Det danske sundhedsvæsen koster årligt cirka 170 milliarder kroner i offentlige udgifter og er dermed det største velfærdsområde i Danmark. Halvdelen af danskerne kommer i løbet af et år på sygehuset og i gennemsnit har en dansker syv årlige kontakter til den alment praktiserende læge. Langt de fleste danskere er i kontakt med sundhedsvæsenet i løbet af et enkelt år.

Regionerne administrerer den største del af sundhedsvæsenet svarende til udgifter for cirka 100 milliarder årligt. Hvor sygehusenes driftsudgifter udgør cirka 80 milliarder kroner. Praksissektorens udgifter udgør cirka 16 milliarder kroner og udgifter til tilskudsmedicin 6 milliarder kroner.

Kommunernes sundhedsgifter, der omfatter forebyggelse, omsorg og pleje, genoptræning og misbrugsbehandling tegner sig for cirka 30 milliarder af sundhedsudgifterne. 
 

    Det danske sundhedsvæsen: Forkælet eller forsømt?

    Grafik over sundhedsvæsenets økonomi

    Det er en myte, at politikerne forkæler det danske sundhedsvæsen økonomisk. I grafikken oven for, kan du se, hvor meget vores nabolandes sundhedsvæsener bruger per borger, hver gang vi i Danmark bruger 100 kroner på en borger. 


    På høje tid at investere i et løft af sundhedsvæsenet

    Sundhedsvæsenets økonomi fire ansatte til 55.000 patienter de sidste to år

    Stigningen i antallet af patienter, der bliver behandlet på de offentlige sygehuse, skal tælles i tusinder i grafikken oven for, men i årene 2016 og 2017 er der i alt kun ansat 4 ekstra ansatte på hospitalerne. Det er desværre ét af mange symptomer på, at ressourcerne i sundhedsvæsenet slet ikke står mål med opgaverne. Det er på høje tid at investere i et løft af sundhedsvæsenet.
     

    Læs Lægeforeningens fælles udspil med Danske Regioner og Danske Patienter: Fem principper for styring af et sammenhængende sundhedsvæsen (april 2018)

    8 ud af 10 hospitalslæger oplever hektiske/travle arbejdsdage
    Ét flertal af læger på sygehuse mener ikke ud fra daglige oplevelser på deres arbejdsplads, at der er ressourcer nok til at give patienterne den bedst mulige behandling. 4 ud af 5 oplever arbejdsdage, der er så hektiske/travle, at det påvirker kvaliteten af behandling og pleje. 
    Det skal ses i lyset af, at i stort set hele dette årti har de midler, der er sat af til sundhedsvæsenet knap kunnet dække udgifterne til det såkaldte demografiske træk - altså det stigende antal ældre, som har brug for mere behandling og pleje. 

    Grafik_8 ud_af_10_oplever_travlhed

     

    42 % af læger på medicinske afdelinger må mindst en gang om ugen udskrive patienter, som ud fra et lægefagligt synspunkt ville have gavn af en længere indlæggelse. Mangel på plads og ressourcer er skyld i de tidlige udskrivelser af patienterne. 

    Infografik Patienter udskrives før tid