Sundhedsvæsenet er presset ud over det forsvarlige

Af Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen
Bragt i Jyllands-Posten, den 30. marts 2019

For få uger siden meddelte Jakob Trier Møller, at han stopper som klinikchef på Rigshospitalet. Et trist farvel fra en højt estimeret kollega, og det har da også vakt opmærksomhed, at han vælger at gå i desperation over år efter år at skulle gennemføre besparelser og over misforholdet mellem politikeres løfter om et sundhedsvæsen i verdensklasse og deres manglende erkendelse af, hvad der skal til for at sikre det.

Jakob Trier Møller har fået fuld opbakning fra samtlige af sine 43 klinikchefkolleger og fra engagerede kolleger fra hele sundhedsvæsenet, som under hashtagget #voresvirkelighedjeresansvar opfordrer læger, social- og sundhedsassistenter, jordemødre, sygeplejersker og andre til at skrive under på en appel til politikerne på Christiansborg om at erkende, at mængden af opgaver vokser langt mere end midlerne, og at sundhedsvæsenet er presset ud over det forsvarlige.

Jeg håber, at politikerne lytter, når dygtige fagfolk på den måde sender et signal, som ikke er til at misforstå. Det er ikke for sjov, og det er heller ikke særligt populært hos politikerne.

Men det er os, der ser patienterne i øjnene. Det er os, der skal fortælle, at de desværre bliver nødt til at vente på behandling, at der ikke er plads til deres seng andre steder end på gangen, og at vi kun kan håbe, at der kommer hurtigt gang i genoptræningen.

En undersøgelse fra Lægeforeningen viser, at 8 af 10 læger på sygehusene oplever arbejdsdage, som er så hektiske, at det påvirker kvaliteten af behandling og pleje.

4 af 10 læger på landets medicinske afdelinger oplever hver uge at måtte udskrive patienter, som ud fra et lægefagligt synspunkt ville have haft gavn af at være indlagt noget længere. Det er desværre ikke de eneste resultater, som peger i samme triste retning, og derfor er vi nødt til at råbe op.

Regeringen har endnu ikke givet en melding, der viser, hvor klar den er til den langsigtede investering i sundhedsvæsenet, som er nødvendig. Det nærmeste, vi kommer, er et løfte fra statsministeren om, at der skal flere penge til benzin – det vil sige drift, men hvad det ender med, er umuligt at forudsige.

Socialdemokratiet har meldt ud, at der skal afsættes 53 mia. kr. på sundheds- og ældreområdet frem til 2025. Mange penge, men desværre er tallet pustet voldsomt op.

Det er nemlig både fordelt og akkumuleret over syv år, og i virkeligheden svarer det nogenlunde til den smalkostvækst på knap 1 pct., som vi har oplevet i de seneste år. Dermed ligger det langt fra de ca. 2 pct. ekstra til hvert år frem mod 2025, som Lægeforeningen har beregnet, at der er brug for, hvis vi skal kunne tilbyde et stigende antal patienter den behandling og pleje, som er nødvendig.

Senest den 17. juni er der valg til Folketinget. Jeg håber, at vi får en valgkamp, som ikke kun kommer til at handle om for eller mod regioner, men også for alvor får gjort det tydeligt, at der skal flere penge til sundhedsvæsenet, hvis det skal løse sin opgave. Jeg håber, at politikerne vil vise, at de forstår, hvilken virkelighed som venter lige om hjørnet.

Alene frem til 2025 kommer der 39 pct. flere i aldersgruppen 80-89 år. Borgere, som ofte vil have brug for sundhedsvæsenet. Vis nu, kære politikere, at I har forestået, at der ikke dukker noget op, der ligner nemme løsninger.

Vi – læger og andre gode kolleger i sundhedsvæsenet – har brug for konkrete bud på, hvordan I vil sikre, at ressourcerne matcher opgaverne.