Stop underfinansieringen af sundhedsvæsenet

Af Andreas Rudkjøbing, Lægeforeningens formand
Leder bragt i Ugeskrift for Læger, 19. august 2019

Lige nu er der stille, men i løbet af de kommende uger og måneder skal den nye regering indgå aftaler om både regionernes økonomi og finansloven. Selvom økonomiaftaler og finanslove nok ikke er emner, vi læger taler mest om til daglig, er der al mulig grund til at følge dem nøje, for de kommer til at sætte rammerne for de muligheder, vi har for at give patienterne den nødvendige behandling. Som mange af os mærker på egen krop, er sundhedsvæsenet under pres. Det er underfinansieret. Realvæksten i sundhedsvæsenets økonomi på omtrent én procent er ikke nok til at kompensere for, at der er stadig flere patienter, som skal have behandlinger og mere pleje, og udgifterne til nyudviklede, kostbare behandlinger. Sådan har det desværre været i næsten et helt årti.

Desuden kommer der endnu flere ældre år for år frem til 2050 og dermed også flere patienter. Alene frem til 2025 kommer der 39 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Vi skal glæde os over, at befolkningen lever længere, men vores sundhedsvæsen har desværre ikke de nødvendige ressourcer til at behandle de mange flere borgere, som vil leve længere med flere behandlingskrævende tilstande. Læg hertil, at psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, at medicinske afdelinger landet over kæmper med overbelægning, og at der mange steder i sundhedsvæsenet mangler speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Det er bydende nødvendigt at få lavet om.

Fra Lægeforeningens side har vi slået fast, at der er en voksende kløft mellem politikernes løfter og de penge, som er til rådighed – både over for den tidligere regering og senest over for den nye S-regering. Bolden er givet op til finansminister Nicolai Wammen og sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke til de forhandlinger, der står for døren. Indtil videre er de ikke kommet med politiske signaler, men man kan håbe, at de følger op på løfterne fra det politiske forståelsespapir, der ligger til grund for S-regeringen. Her står der, at der skal etableres en bund under velfærden, og at en ny regering blandt andet i finanslove vil anvise, hvordan der kan ske yderligere løft af velfærden.

Jeg kan sagtens hjælpe regeringen med et tip, hvis sundhedsvæsenet skal kunne følge med udviklingen: Det er nødvendigt at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er – sammen med mere prioritering – faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Det håber jeg, at finansministeren og sundhedsministeren vil have med i baghovedet, når de om kort tid går til forhandlinger om sundhedsvæsenets økonomi.