Status på implementeringen af OK18

Den nye overenskomst træder i kraft 1/1-2018. Det indebærer både nye og ændrede opgaver i almen praksis. Få overblik over, hvad der sker på området i den første tid under implementeringen, og hvad det betyder for din praksis.

Den nye overenskomst træder som bekendt i kraft pr. 1. januar 2018. Implementeringsarbejdet er i fuld gang, og inden nytår vil I modtage en revideret honorartabel samt et link til den nye overenskomst i elektronisk version. 

I januar/februar inviteres der regionalt til gå-hjem-møder, hvor PLO’s sekretariat vil undervise i OK18.

OK18 indebærer bl.a. følgende nye og/eller ændrede opgaver i almen praksis:

Program for KOL og diabetes type-2

Program for KOL og diabetes type-2 indebærer dels, at behandlingen af patienter med KOL og diabetes type-2 (også patienter som i dag behandles i almen praksis) fremover honoreres med et årligt kronikerhonorar, dels at der flyttes en del af aktiviteten på sygehusambulatorier vedrørende patienter med diagnosticeret diabetes type-2 og KOL til almen praksis, så den overvejende del af den almene behandling og opfølgning i forhold til de to patientgrupper samles i almen praksis. Der skal flyttes ca. 25.000 patienter med diabetes type-2. Dette svarer til i gennemsnit ca. syv patienter pr. læge. 

Opgaveflytningen forudsætter, at regionerne stiller specialiserede rådgivningstilbud til rådighed for almen praksis.

Systemtekniske detaljer i forbindelse med implementeringen af det nye program for KOL og diabetes mangler fortsat endelig afklaring.

Det forventes, at sekretariatet inden jul kan melde detaljer ud om lægernes klarmelding til overgang på programmet, som skal finde sted senest pr. 1. august 2018, om overgang til de nye kronikerydelser for patienter med KOL og diabetes type-2, som allerede behandles i almen praksis, om ICPC-kodning og indberetning af data fra lægesystemerne, om efteruddannelsestilbud til læger og praksispersonale og om regionernes rådgivningstilbud.

Sygebesøg

Som praktiserende læger skal I som hidtil vurdere, om der er et sundhedsfagligt behov for at køre et konkret sygebesøg. Er det tilfældet, er I fra 1/1-2018 som hovedregel forpligtet til at køre sygebesøg, også til patienter som bor, eller opholder sig på en kommunal akutfunktion, uden for 5/15 km-grænsen.
 
Som noget nyt kan I dog konkret aftale, at en stedlig læge kører sygebesøg til patienter udover 5/15 km fra jeres praksis. 

En stedlig læge vil som kompensation for fravær fra egen klinik og tidsforbrug til transport oppebære et ekstra tillæg på 507,58 kr. ved et sådant sygebesøg. Hertil kommer naturligvis sygebesøgstakst og kilometergodtgørelse. 

Sygebesøg kan som hidtil køres af såvel læge som praksispersonale. 

Med henblik på at facilitere brugen af stedlige læger arbejder sekretariatet i øjeblikket på etablering af en funktionalitet på PLO’s hjemmeside, hvor kontaktoplysninger på de læger, som melder sig som stedlige læger, kan ses. Nærmere information herom følger snarest.

Stedlige læger kan dog som sagt anvendes allerede fra 1/1-2018.

Undtagelser

Egen læge/stedlig læge kan i følgende situationer undlade at køre et fagligt indiceret sygebesøg og i stedet sikre, at patientens behov varetages på anden vis, fx ved indlæggelse:

  • Hvor det ikke er muligt for egen læge at foretage sygebesøget som følge af stor geografisk afstand væsentligt ud over 5/15 km mellem egen læge og patient samtidigt med ekstraordinært arbejdspres hos såvel egen læge som stedlig læge.
  • I ekstraordinære situationer hos såvel egen læge som stedlig læge, hvor der må tages væsentlige hensyn til øvrige patienter.
  • Ved helt særegne udfordringer i lægedækningstruede områder. 
     

Forløbsplaner

Almen praksis skal oprette, anvende og vedligeholde elektroniske forløbsplaner for patienter, som inden for de seneste fire år er diagnosticeret med enten type-2 diabetes eller KOL.

Pga. tekniske udfordringer forventes det først, at en del lægesystemer (XMO, EG, Novax og måske A-Data) pr. 1. april 2018 vil være i gang med at bygge forløbsplansfunktion i deres systemer. Først efter sommerferien forventes elektroniske forløbsplaner at kunne udarbejdes i alle lægesystemer.

På sigt vil der ligeledes skulle oprettes forløbsplaner for patienter med kroniske lænderygsmerter, men definition og afgrænsning af denne patientkategori udestår fortsat og planer forventes tidligst at skulle udarbejdes fra 2020.

Tidlig opsporing af mennesker med lungesygdom

Det er forudsat, at der i almen praksis skal udføres 75.000 flere lungefunktionsundersøgelser pr. år med henblik på en tidlig opsporingsindsats målrettet borgere med uopdaget KOL. Det svarer til at hver praktiserende læge (klinikpersonalet) udfører og registrerer i gennemsnit 22 lungefunktionsundersøgelser ekstra pr. år (afregnes som vanligt med ydelse 7113). 

Almen praksis forudsættes at foretage disse lungefunktionsundersøgelser, når patienterne alligevel er i praksis. Der er således ikke tale om indkaldelse af patienter og ikke tale om en formaliseret screening. 

Praksis, som i dag ikke udfører lungefunktionsundersøgelser, opfordres til at anskaffe et spirometer.

Undersøgelsesprogram for astma hos børn og unge

Almen praksis skal implementere og anvender ’Undersøgelsesprogram for Astma hos Børn og Unge’ udarbejdet af Sundhedsstyrelsen i 2016. Programmet tager udgangspunkt i eksisterende vejledninger og anbefalinger på området.

Almen praksis skal således medvirke til en tidlig og målrettet opsporing, diagnostik og udredning af børn og unge (0-18 år) med astma, eller hvor der foreligger mistanke herom, samt medvirke til en systematisk opfølgning af børn og unge med astma. 

Kontrol og opfølgning på kræftpatienter

OK18 indebærer, at opfølgningskontroller for patienter med prostatakræft, urinvejskræft/blærekræft og nyrekræft flyttes fra sygehus til almen praksis.
I forhold til patienter med prostatakræft drejer det sig om 1250-2000 (nye) patienter pr. år, som skal ses 1-2 gange årligt i almen praksis til PSA-kontrol/Kastrerede (ADT) patienter vil 1-2 x årligt skulle have kastrationsinjektion.

I forhold til patienter med urinvejskræft/blærekræft er der tale om ca. 210 (nye) patienter pr. år, som skal ses 1 gang årligt i almen praksis til blodprøve (se-creatinin), og for patienter med nyrekræft ca. 400 (nye) patienter pr. år, som ligeledes skal ses 1 gang årligt i almen praksis til blodprøve (se-creatinin).

Der indgås lokalt aftaler om implementering af opgaveoverdragelsen, hvorfor I hører nærmere fra PLO-regionalt.

I relation til almen praksis’ opfølgning på patienter med kræftsygdom er det aftalt, at opfølgningen skal tilpasses den enkelte patients situation og forhold. Der er aftalt et løft i basishonoraret, således at almen praksis kan tilpasse kapaciteten til at kunne medvirke aktivt til at sikre en tilstrækkelig, differentieret og relevant opgavevaretagelse i forbindelse med mennesker med kræftsygdom, herunder særligt udsatte patienter i vanskelige forløb, både ved overgang fra sygehusvæsen til almen praksis samt i forhold til fortsat og vedvarende opfølgning på kræftsygdomme generelt.

Styrket opfølgningsindsats ved sektorovergang

Med henblik på at mindske risikoen i forbindelse med sektorovergange forpligtes almen praksis i OK18 til en særlig opfølgningsindsats ved modtagelse af en epikrise med rødt flag (= behov for akut opfølgningsindsats inden for 1-2 hverdage efter sektorovergang) og ved epikriser med gult flag (særligt sårbare patienter, som har et opfølgningsbehov efter sektorovergang, men som ikke af egen drift henvender sig til almen praksis). 

Forpligtelsen i almen praksis forudsætter, at der udarbejdes en vejledning til de sygehusansatte læger om anvendelsen af hhv. røde og gule markeringer. Denne er endnu ikke færdig, og I orienteres i god tid, før I kan forvente at modtage sådanne særligt markerede epikriser.

FAQ om OK18 - Få svar på hyppigt stillede spørgsmål om OK18