Statsansat og barsel - Omsorgsdage

Ansatte i staten har ret til 2 omsorgsdage pr. kalenderår pr. barn til og med det år, hvor barnet fylder 7 år, dvs. ialt 16 omsorgsdage. Omsorgsdagene er med fuld løn og kan holdes som hele eller halve dage.

Reglerne gælder, hvis du er ansat i staten den 1. oktober 2005 eller senere.

For allerede ansatte gælder de nye regler kun for børn, der er født den 1. oktober 2005 eller senere.

Ikke afholdte omsorgsdage bortfalder ved årsskiftet, bortset fra de 2 dage fra fødselsåret, som kan overføres til næste år.

Omsorgsdage, som den ansatte er forhindret i at bruge, fordi den pågældende holder barsels- adoptions- eller børnepasningsorlov i et helt kalenderår, kan ligeledes overføres til næste år.

Skifter du arbejdsplads inden for statens område, får du ikke nye ”ekstra” omsorgsdage, men dagene videreføres på sædvanlig vis.

Du skal varsle en omsorgsdag så tidligt som muligt.

Den gamle ordning og overgangssordning

Du kan læse mere om de to ordninger i Barselsvejledning 2012 - staten (PDF)