§ 18. Arbejdstid

Stk. 1.
Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid opgjort over en normperiode er 37 timer.

Stk. 2.
Normperioden er 14 uger, men kan ved lokalaftale fastsættes til en anden længde, dog minimalt 4 uger og maksimalt 26 uger (eller måneder svarende hertil).

Normtimetallet for en normperiode på 14 uger er 518 timer.

Ved søgnehelligdage samt ved afholdelse af ferietimer, der er optjent op til 15,42 timer pr. måned (svarende til 5 ugers ferie pr. år), kan en af følgende opgørelsesmåder anvendes:

  • Under ferie nedsættes normtimetallet med 37 timer pr. ferieuge/7,4 timer pr. ferie­dag. På tilsvarende vis nedsættes normtimetallet med 7,4 timer pr. søgnehelligdag (bortset fra lørdage og søndage).

Eller:

  • Normtimetallet ændres ikke under ferie og søgnehelligdage. I stedet indregnes ferien i timeopgørelsen over præsterede timer med 37 timer pr. ferieuge/7,4 timer pr. feriedag. Søg­nehelligdage (bortset fra lørdage og søndage) indregnes i time­opgørelsen med 7,4 timer pr. dag.

Ved afholdelse af ferietimer, der er optjent ud over 15,42 timer pr. måned, kan en af følgende opgørelsesmåder anvendes:

  • Normtimetallet nedsættes svarende til antallet af afviklede ferietimer.

Eller:

  • Normtimetallet ændres ikke. I stedet indregnes ferietimer i ti­me­opgørelse over præsterede timer med antallet af afviklede ferietimer.

Stk. 3.
Arbejdstiden opgøres på følgende måde:

a)    Normaltjeneste i forholdet 1:1.

b)    Vagt på tjenestestedet i forholdet 1:1 for samtlige timer, hvor lægen opholder sig på tjenestestedet.

c)    Det effektive arbejde under vagt uden for tjenestestedet efter bestemmelserne i § 21, stk. 6‑10, i forholdet 1:1. Eventuel indregning af vagt uden for tjenestestedet i forholdet 3:1.

d)    Arbejde i forlængelse af en planlagt tjeneste af under ½ times varighed rundes op til ½ time, og mellem ½ og 1 times varighed rundes opad til 1 time.

e)    Ekstraordinære tilkald i forholdet 1:1, dog minimum 6 timer.

Stk. 4.
Opgørelse over det præsterede antal timer foretages senest ved normperioden afslutning.

Stk. 5.
Der er ret til en betalt spisepause af mindre end ½ times varighed, som indregnes i arbejdstiden, hvor den ansatte står til rådighed og ikke kan forlade arbejdspladsen/institutionen.

BEMÆRKNINGER:
Retten til betalt spisepause forudsætter, at den ansatte står til rådighed i pausen.

Der er ikke med denne bestemmelse tilsigtet nogen ændring af hidtidig praksis i forhold til arbejdsplanlægningen, ligesom bestemmelsen ikke har betydning for praktiseringen af eksisterende arbejdstidsregler.

Retten til betalt spisepause bortfalder ikke, selvom arbejdsgiver forlænger pausens varighed eller giver afkald på den ansattes rådighedspligt.