Sørg for lægedækning i områder, hvor behandlingsbehovet er størst

Udfordringerne med at sikre lægedækning er størst i de områder, hvor de mest syge og mindst ressourcestærke borgere bor, og hvor behandlingsbehovet er størst (39). Det kan betyde, at borgere, der bor i landets yderområder eller i socialt belastede byområder med mange lave indkomster og højere sygeforekomst, kan have svært ved at få adgang til en fast alment praktiserende læge eller en praktiserende speciallæge (3). Den dårligere adgang til en fast læge kan resultere i diagnoseforsinkelser og forværring af allerede eksisterende sygdomme. 

Lægeforeningens forslag

Lighed i adgang til sundhedsydelser kræver derfor en ekstra allokering af ressourcer, som er rettet mod de geografiske områder, hvor behovet for sundhedsydelser er størst (40). Der skal være god adgang til alment praktiserende læger og speciallæger i hele landet, så borgerne med størst behov får lettere adgang til lægehjælp af høj kvalitet i deres nærområde. En tilgang er, at man i praksisplanlægningen inddrager afstanden til sygehus som parameter, samt at kommunernes samarbejde med både almen praksis, speciallægepraksis og hospitalerne styrkes i det nære sundhedsvæsen. Derudover er der et særligt behov for at styrke lægedækningen i socioøkonomisk mindre privilegerede områder, f.eks. via modeller for at tildele praktiserende læger med socialt udsatte patienter flere ressourcer per indskrevet patient (41). Endelig skal der skabes hjemmel i sundhedsloven til, at regionerne kan indgå regionale aftaler med PLO eller eventuelt individuelle læger med henblik på at fastholde og rekruttere praktiserende læger. 

Find kilderne, der henvises til i det samlede politikpapir, her