Selvdeklarering

For at øge gennemsigtigheden og for at bevare PLO’s troværdighed overfor medlemmer og offentlighed, skal medlemmerne af PLO's bestyrelse selvdeklarere.  

PLO’s repræsentantskab vedtog den 28. november 2015, at bestyrelsesmedlemmer fremadrettet skal selvdeklarere.

Formålet med selvdeklarering er at øge åbenheden omkring eventuelle interessekonflikter for medlemmer af PLO’s bestyrelse i relation til beskæftigelse og engagement med relevante parter, herunder medicin- og medicoindustri og lignende samt patientforeninger.

Ved at forlange at medlemmer, der stiller op til valg i PLO’s bestyrelse, selvdeklarerer, giver det en åbenhed, der er til gavn for både den, der stiller op til valg, og for de der skal stemme.

Målet med selvdeklarering i PLO er at sikre åbenhed omkring de valgte tillidsfolk i PLO’s bestyrelse og dermed at bevare PLO’s troværdighed overfor medlemmer og offentlighed.

Bestyrelsesmedlemmers selvdeklarering lægges på PLO’s hjemmeside under log-on.

Læs bestyrelsesmedlemmernes selvdeklareringsskemaer her.