Regeringen præsenterer ny sundhedsreform

Onsdag den 16. januar kom regeringen med det længe ventede udspil til en sundhedsreform med navnet Patienten først – nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder.

Kære medlem af PLO

Regeringens erklærede ønske med reformen er, at sundhedsvæsenet skal bringes i stand til at håndtere det stigende antal ældre medicinske og kronisk syge patienter, som vi vil se i de kommende år.

Man har som mål, at inden for de fire store sygdomsgrupper (KOL, diabetes, gigt og hjerte) kan man frem mod 2025 reducere antallet af indlæggelser med 40.000 og antallet af ambulante besøg med 500.000.

Opgaveudflytningen skal planlægges nationalt af Sundhedsstyrelsen og de faglige selskaber.

Regeringens forslag til sundhedsreform kan ses i sin helhed her.

Reformen indeholder en række elementer af stor betydning for almen praksis. Herunder kan i punktform nævnes:

  • Der kommer 100 flere ydernumre til almen praksis.
  • Økonomiloftet hæves i almen praksis fra 2021 og frem i takt med, at opgaverne flyttes ud. Dette skal forhandles med PLO.
  • Antallet af hoveduddannelsesstillinger i almen medicin løftes med 60 i 2019 og 100 i 2020 og i årene fremover. Der er ikke taget stilling til, hvor i landet disse stillinger skal placeres.
  • Regionsrådene nedlægges, men der etableres fem ”sundhedsforvaltninger”, der geografisk svarer til de nuværende regioner. De får en indirekte valgt bestyrelse og skal fokusere på drift af sundhedsvæsenet (ikke kun sygehuse). 
  • Kommunerne kan ikke fremover selv bestemme, hvilke sundhedsopgaver de vil løse og hvordan. Deres faglige niveau på sundhedsområdet skal hæves. 
  • Der etableres 21 sundhedsfællesskaber med ét sygehus og 2-9 kommuner og et antal praktiserende læger. De skal sikre større sammenhæng for blandt andet multisyge og komplekse patienter. Sundhedsfællesskaberne ledes af en bestyrelse bestående af to praktiserende læger fra området, der udpeges af PLO, en sygehusdirektør og en faglig person fra kommunen (formentlig en sundhedsdirektør).
  • Sundhedsfællesskaberne får egne penge at disponere over. De kan fx kan komme fra overenskomsten om almen praksis, hvis dette aftales, eller fra kommunerne, hvis dette aftales i KL’s økonomiaftale med regeringen. Der kan også komme midler fra den såkaldte nærhedsfinansiering.
  • Der nedsættes en national bestyrelse (Sundhedsvæsen Danmark), der blandt andet skal styre forskning, it, patientrettigheder, kvalitet og medicinindkøb, og som skal forhandle overenskomster, herunder blandt andet med PLO. Bestyrelsen vil bestå af en formand og en næstformand samt de fem regionale formænd, der alle udpeges af sundhedsministeren.

Regeringen har tilkendegivet, at der fredag offentliggøres yderligere tiltag på sundhedsområdet.

Set med PLO-briller er der en række meget positive tanker i regeringens udspil, hvilket jeg klart og tydeligt har meldt ud til pressen. Udspillet er udtryk for den entydige satsning på almen praksis, som PLO i årevis har efterlyst – ikke mindst med de 100 ekstra ydernumre og de 100 ekstra hoveduddannelsesstillinger fra 2020.

Målsætningerne om at flytte opgaver fra sygehusene ud i det nære sundhedsvæsen er meget ambitiøse i en tid med mangel på praktiserende læger, hvor vi ved, at der er stor travlhed i klinikkerne. 

Heldigvis står der i udspillet, at der vil være tale om en lang omstillingsproces. Det er vigtigt, for jeg er meget bekymret for hastigheden i den påtænkte opgaveflytning. 70 pct. af klinikkerne har i dag lukket for tilgang, og i almen praksis kan vi først for alvor tage fra, når kapaciteten er bygget op.

Det handler både om, at vi skal være flere læger, at vi skal have større og mere tidssvarende lokaler, og at vi skal have ansat noget mere klinikpersonale. 

Det er hertil vigtigt, at opgaverne ikke bare flyttes fra ambulatorierne, men at de fremover løses almenmedicinsk, på den helhedsorienterede måde, som vi arbejder på i almen praksis. Det er i min optik en forudsætning for, at hele øvelsen kan lade sig gøre.

Det er dog min og bestyrelsens vurdering, at den tydelige satsning på almen praksis, som udspillet indebærer, vil øge prestigen om vores fag og få flere unge læger til at vælge almen medicin som speciale. Og forhåbentlig vil det også på den korte bane få nogle af de almen medicinere, der i dag er ansat uden for almen praksis, til at få mod på livet som klinikejer. 

Det, der i de fleste medier stjæler overskrifterne, er udmeldingen om, at regionsrådene skal nedlægges. For PLO har dette ikke været det centrale. Vi ser det ikke som et mål i sig selv at nedlægge regionerne. Men heller ikke som et selvstændigt mål, at de skal bevares. 

Det afgørende for PLO er, at det nære sundhedsvæsen styrkes, og at man sikrer større sammenhæng for ikke mindst de multisyge og komplekse patienter. Det kan gøres både i en struktur med og uden regioner. 

PLO har tilsvarende ikke en fastlåst holdning til tanken om at etablere 21 sundhedsfællesskaber. Men da det er udtryk for regeringens bekymring for manglen på sammenhæng i sundhedsvæsenet, vil vi nærlæse denne del af reformudspillet særlig grundigt.

Processen herfra er, at regeringens forslag i den kommende tid skal forhandles med Folketingets partier. Regeringen har tilkendegivet, at den vil søge at indgå en politisk aftale i Folketinget om reformen, inden der senest til juni skal afholdes folketingsvalg.

I de kommende dage vil PLO’s bestyrelse nærstudere reformforslagene, og herefter vil vi gå i dialog både med regeringen og med sundhedsordførere fra en bred vifte af de politiske partier.

Uanset hvilken struktur, et flertal i Folketinget ender med at vedtage, vil PLO på konstruktiv vis søge indflydelse, rose de elementer, der er til gavn for patienterne, og pege på de knaster, vi ser.

Med venlig hilsen ​
PLO’s formand Christian Freitag
tlf.  5134 3501, cfreitag@dadlnet.dk


Denne meddelelse blev sendt ud med et særnummer af PLO'rientering den 16. januar 2019 til alle PLO's medlemmer.