Praktiske informationer om Lægefaglig ledelse og ledelsesidentitet

Læge & Leder til dig, der er nyudnævnt overlæge

Passer kurset til mig?

Lægefaglig ledelse og ledelsesidentitet er til dig, der har været overlæge i mindre end tre år. Du er også velkommen, hvis du er afdelingslæge og står umiddelbart foran en udnævnelse til overlæge, eller hvis din ledelsesfunktion indeholder opgaver med en høj grad af generel ledelse f.eks. driftsledelse, personaleledelse og/eller økonomisk ansvar.

Hvor og hvordan foregår undervisningen?

Uddannelsen består af to moduler med et par måneders mellemrum. Hvert modul foregår som internat over to dage med overnatning på Hindsgavl Slot i Middelfart. I tidsrummet mellem de to moduler skal du arbejde videre med stoffet på nettet og på din arbejdsplads.

Hvem er underviserne?

Undervisningen bliver ledt af faste undervisere med solid baggrund inden for lægefaglig ledelse. Andre eksperter inddrages efter behov.

Hvordan bedømmes uddannelsen?

Læge & Leder-uddannelsen foregår på masterniveau. Kursusforløbet afsluttes med en skriftlig opgave, som bedømmes på masterniveau ud fra kursets fastsatte læringsmål, som svarer til det faglige niveau på masteruddannelserne.

Hvad koster det?

Læge & Leder-uddannelsen koster 24.950,- kr.
Prisen omfatter begge moduler, herunder undervisning (også på nettet), kursusophold inkl. overnatning begge gange, kursusmaterialer, vejledning og bedømmelse af den afsluttende opgave. Derudover kan der være mindre udgifter til anskaffelse af bøger. Det er muligt at købe sig til yderligere vejledning.

Tilmelding

Du tilmelder dig Læge & Leder-uddannelsen her på siden over aktuelle kurser. Så snart tilmeldingsfristen er udløbet, vil du få besked om, hvorvidt du har fået plads på kurset.

Framelding

Du kan framelde dig Læge & Leder-uddannelsen på siden over aktuelle kurser. Melder du fra, inden tilmeldingsfristen er udløbet, koster det ikke noget. Melder du fra efter fristens udløb, men mere end 14 dage før kurset starter, skal du betale et administrationsgebyr på halvdelen af kursusprisen. Hvis du melder fra mindre end 14 dage før kursusstart, skal du betale fuld pris. Du er dog velkommen til at give pladsen til en kollega, der passer til kursets målgruppe.